Lad os sige, at du driver en velfungerende webshop. Du har styr på lageret, du har en sund mængde trafik, og dine kunder roser dine produkter. Har du dækket alle dine behov?
Ikke nødvendigvis. Du kan stadig miste et stort antal ordrer. Hvordan kan det være, spørger du? Gennem forladte indkøbskurve.
Over 70 % af e-indkøbskurve bliver forladt, før der gennemføres et køb.
Nu er det måske ikke muligt at overbevise alle, der forlader deres kurv, om at gennemføre købet og Det er måske ikke muligt at overtale alle til at vende tilbage og færdiggøre deres køb – nogle kunder har måske aldrig haft til hensigt at gennemføre købet. Men det er værd at lægge en indsats i at fjerne flest mulige forhindringer på vejen til checkout.
Lær, hvordan du kan få kunderne tilbage til din webshop (og deres indkøbskurve) ved hjælp af en e-mailkampagne om forladt indkøbskurv. Find de e-mailmarketingværktøjer, der hjælper dig med at opsætte en kampagne, så du kan reducere antallet af forladte indkøbskurve.
Genopliv dine afbrudte salg med e-mails 💌
Hvad er e-mails om forladt indkøbskurv?
En “tabt kurv”-besked eller e-mail om forladt indkøbskurv er en besked, der sendes til kunder, som har lagt varer i kurven uden at gennemføre købet. Denne e-mail fungerer som en venlig påmindelse til kunder, der måske blev distraheret og ikke nåede at checke ud. Det er en yderst effektiv strategi til at øge kundeloyalitet og indtægter, som mange netbutikker benytter.
En rapport fra Klaviyo viser, at virksomheder, der bruger “tabt kurv”-mails til at genoprette købssessioner, får 3,33 % af den tabte omsætning tilbage, hvilket svarer til en gennemsnitlig indtægt pr. modtager på 3,65 $.
Selvom tallet måske ikke lyder imponerende, kan indtægterne hurtigt vokse, når man ganger det med hundredevis af forladte indkøbskurve over et år. Det bliver derfor tydeligt, at e-mails om forladt indkøbskurv kan bidrage væsentligt til øgede indtægter.
E-mails om glemte varer i kurven minder shoppere om, hvad de har efterladt, og opfordrer dem til at vende tilbage og afslutte deres køb. Du kan tilpasse e-mails med påmindelser om forladt indkøbskurv med rabatkoder, produktbilleder, CTA-knapper og meget mere, som lokker kunderne tilbage til kassen.
Nye data viser, at 73,65 % af varer bliver efterladt i kurven på globalt plan, og procentdelen varierer efter branche:
- Luksusvarer og smykker: 79, 94 %
- Veterinærpleje og -services: 55,55 %
Både store og små e-handelswebsites kan sende e-mails om forladte indkøbskurve for at forbedre konverteringsraterne og genvinde tabte indtægter. Ved hjælp af software til marketingautomation kan man endda automatisere processen.
Få dine gratis e-mailskabeloner til e-handel
Opret e-mails, der konverterer dine nyhedsbrevsabonnenter til købere med vores tilpassede e-mailskabeloner. Opsæt din første e-mailkampagne, og begynd at generere salg i dag!
De bedste eksempler på e-mails om forladt indkøbskurv
Nu hvor du ved, hvad en “tabt kurv”-påmindelse er, lad os se på nogle gode eksempler for at få inspiration.
Casper
Emnelinje: Glemte du noget?
Madrasforhandleren Casper sender “tabt kurv”-beskeder, hvis man glemmer varer i indkøbskurven på deres hjemmeside. Emnelinjen, “Glemte du noget?” vækker køberens interesse og får en til at klikke. Når e-mailen åbnes, ser man en sjov og fængende overskrift “Kom tilbage til sengen”, som tiltrækker køberne.
Caspers e-mail er enkel og overskuelig, med en tydelig CTA-knap, som fører modtageren direkte tilbage til kassen og betaling. Der er også inkluderet brugeranmeldelser for at vise, at produkterne er værd at investere i, og der er mulighed for at læse flere anmeldelser, hvis man vil gerne vil det.
Rudy’s
Emnelinje: Dit tilbud om gratis fragt er ved at udløbe
Rudy's sender en sjov e-mailopfølgning som en del af deres “tabt kurv”-kampagne ved forladte indkøbskurve. Overskriften “Lad være med at udskyde dette som en softwareopdatering” er relaterbar. De fleste af deres kunder ved, at software skal opdateres for at fungere optimalt.Idéen er, at kunden undgår negative konsekvenser ved at reagere på påmindelsen og gennemføre købet.
Rudy's inkluderer også billeder af de efterladte produkter og tilbyder gratis fragt som en sidste indsats for at motivere kunderne til at gennemføre deres køb.
Whisky Loot
Emnelinje: Din kurv er ved at blive ædru igen
Whisky Loots e-mail om forladt indkøbskurv er et af de mere humoristiske eksempler. Når en kunde efterlader en af deres abonnementskasser, får de en e-mail med emnelinjen “Din kurv er ved at blive ædru igen”. Den vittige og unikke emnelinje kan forbedre både åbningsrate og konverteringsrate og viser, hvordan humor kan spille en rolle i e-mails om forladt indkøbskurv.
E-mailen starter med et spørgsmål og fortsætter med en liste over alle de ting, man kan gøre med whiskyen i kurven. Hvert element er underholdende og får modtageren til at smile og forestille sig forskellige sjove måder at bruge produkterne på. Whisky Loot afslutter med en FAQ-sektion og en CTA-knap, der siger “Gør noget godt for dig selv.”
Nomad
Emnelinje: Nomads gear sælger hurtigt ud
Nomad giver os endnu et stærkt eksempel på en effektiv e-mail om forladt indkøbskurv. Emnelinjen skaber en FOMO-effekt (frygt for at gå glip af noget), som får modtageren til at klikke. E-mailens billeder og legende tekst er i tråd med brandet og forklarer desuden, hvordan læserne kan vende tilbage til deres kurv.
Desuden adresserer e-mailen en bekymring, der er udbredt blandt kunderne. Under overskriften “Er du bange for at tage springet?” beroliger teksten læserne ved at forklare Nomads returpolitik og toårs garanti. Dette øger troværdigheden i “tabt kurv”-påmindelsen og viser, at brandet står inde for sine produkter.
Dollar Shave Club
Emnelinje: Hvor blev du af?
Dollar Shave Club er kendt for vittige og personlige marketingkampagner, og deres serie af “forladt indkøbskurv”-påmindelser er ikke en undtagelse. Emnelinjen er kort og giver læserne en grund til at undersøge den nærmere.
Når e-mailen åbnes, ser man en letlæselig punktopstilling med argumenter for, at Dollar Shave Clubs barberblade er gode. Billederne viser præcist, hvad man får i brandets månedlige boks. Dollar Shave Club tilbyder også 100 % garanti for at få pengene tilbage, hvilket skaber tryghed og opfordrer læseren til at udnytte denne mulighed.
Bedste praksis for e-mails om forladte indkøbskurve
- Overvej timingen
- Tilbyd en rabatkode
- Inkluder bevis for social blåstempling
- Reservér varerne i kurven
- Test mobilversionen af “tabt kurv”-påmindelser
- Mind dem om, hvad de har forladt
- Skriv en fremragende e-mail om forladt indkøbskurv
- Inkluder en CTA-knap
I e-mails om forladt indkøbskurv er der brug for overbevisende tekst og en nem måde at komme tilbage til kurven på, eller i det mindste en visning af de varer, der er blevet glemt i kurven. Udover det er her nogle tips til din strategi for “tabt kurv”-mails.
1. Overvej timingen
Nyere undersøgelser viser, at jo hurtigere du sender en e-mail om forladt indkøbskurv, jo bedre resultater kan du forvente. E-mailmarketingbureauet Rejoiner bekræfter dette efter at have analyseret millioner af e-mails om forladte indkøbskurve på deres platform. Målet var at finde det optimale tidspunkt for at maksimere indtægterne.
Hvad var resultatet? Rejoiner fandt, at hvis du sender en opfølgningsmail efter én time, svarer den gennemsnitlige konverteringsrate til 16 %. Hvis du sender en e-mail for tidligt, vil du sandsynligvis se lavere konverteringsrater. Hvis du venter for længe, er resultaterne endnu værre.
Rejoiner fandt også, at selvom den første e-mail er den mest effektive, vil den ikke få alle købere til at vende tilbage til deres kurv. Derfor anbefaler de at bruge serier af tre e-mails i din strategi for håndtering af forladte indkøbskurve for at genoprette flest muligt købssesioner:
- Den første e-mail sendes én time efter, at kurven blev forladt
- Den anden e-mail sendes én dag efter, at kurven blev forladt
- Den tredje e-mail sendes tre dage efter, at kurven blev forladt
I Shopify Email er det nemt at opsætte denne type e-mailsekvenser om forladte indkøbskurve. Læs mere om at bygge en sekvens af “tabt kurv”-beskeder i vores blog.
2. Tilbyd en rabatkode
De fleste kunder forlader deres kurve, fordi den endelige pris er højere, end de forventede.
Når folk tænker på, hvor meget de skal betale, lægger de normalt priserne på hver vare i deres kurv sammen. De overvejer ikke altid uventede fragtomkostninger eller afgifter, og hvis de gør, undervurderer de ofte estimaterne.
Derfor er for høje omkostninger den primære grund til, at folk forlader deres kurv.
Og der er en simpel måde at genvinde de kunder, der er blevet skræmt væk af den endelige pris: Tilbyd en rabat.
Alex Mills e-mails om forladte indkøbskurve har følgende emnelinje: “Få dem med 15 % i rabat!” Når man åbner e-mailen, kan man se de varer, der blev efterladt i kurven, og deres priser med denne 15 % rabat. Resultatet er sandsynligvis et salg.
Rabatkoder er nemme at oprette. Tag stilling til beløbet, generer en rabatkode, og indsæt den i din e-mail om forladt indkøbskurv.
Nu skal du nøje overveje, om rabatter giver mening for din virksomhed. Du ved, at mange kunder forlader deres kurve, men der er ikke to webshops, hvor årsagerne til dette er ens. Du har en god chance for at motivere dine kunder til at gennemføre deres køb ved at tilbyde en rabat eller gratis fragt, men du vil heller ikke miste for meget omsætning.
Det er en fin balance, og du skal beslutte, om eller hvordan du tilbyder dine rabatter. Her er der ikke noget endegyldigt svar; dine kunder kan ignorere dit tilbud på grund af priser eller andre årsager, der ikke har med prisen at gøre. Det er op til dig at finde ud af, hvordan dine kunders adfærd er.
3. Inkluder bevis for social blåstempling
Bevis for social blåstempling – eller social proof – er et af dine mest indflydelsesrige marketingværktøjer. Det er den bedste måde at opbygge tillid hos dem, der forlader deres kurv, og det kan motivere dem til at gennemføre købet. Beviser for social blåstempling får folk til at stoppe op for at tjekke, hvad de andre siger om produktet. De får dem til at tage en chance med dit brand, fordi andre siger gode ting om det.
I følgende e-mail fra Adidas inkluderer brandet beviser for social blåstempling i sin besked. Gennem kundeanmeldelser kan brugerne se, hvad nylige købere har at sige om de sko, de efterlod i indkøbskurven.
4. Reservér varerne i kurven
Én måde at udnytte knaphedseffekten på er at begrænse den tid, du holder varerne reserveret i en kundes kurv.
Kunder ved, at små netbutikker, der ikke har supersofistikerede forsyningskæder, ofte får udsolgt af populære varer. Viden om, at disse varer er reserveret til dem, kan få dem til at gennemføre købet.
Følgende e-mail fra Beardbrand informerer shoppere om, at varerne i deres kurv er reserveret, men reservationen er tidsbegrænset. Webshoppen bruger dette psykologiske trick til at motivere folk til at købe, før der er udsolgt.
Før du tilbyder at reservere varer i en kurv, skal du sikre dig, at du har varerne på lager, og at du har råd til at holde dem reserveret for kunder, der potentielt ikke køber dem alligevel. Hvis forsyningen er lille, skal du huske, at du først skal sende varerne til kunder, der allerede har betalt.
5. Test mobilversionen af “tabt kurv”-påmindelser
Beskeder om forladte indkøbskurve kan også sendes som SMS, hvor beskeden går direkte til kundens smartphone. Det er en nyere strategi til at genoprette afbrudte købssessioner og fungerer godt, da folk ofte er mere tilbøjelige til at se en SMS eller push-notifikation end en e-mail i deres indbakke. Dette kan føre til højere klikrater og øget salg.
Du kan bruge de data, du indsamler om en shopper, såsom navn og de produkter, de efterlod i kurven, til at personliggøre en tekstbesked. Nogle SMS-marketingudbydere som ManyChat gør det endda muligt at inkludere hurtiglinks for at føre kunderne tilbage til en Shopify-produktside.
Find ud af, hvordan du opretter en “tabt kurv”-notifikation på SMS ved at læse ManyChats blogindlæg på engelsk: Sådan reducerer du antallet af forladte indkøbskurve ved hjælp af SMS.
6. Mind dem om, hvad de har forladt
Det er helt muligt, at en kunde vil vende tilbage og gennemføre et køb, når der er gået noget tid, siden de forlod deres indkøbskurv. Det kan tage et par timer at mindes om, hvad man så i varerne i første omgang. I modsætning til den kolde kundekontakt fra standardmails fra forretninger, er denne form for kontakt et varmt lead.
Kunder kan forlade indkøbskurven af mange uforudsete årsager – f.eks. kan et teknisk problem, som dårlig internetforbindelse, føre til en afbrudt købssession, selvom kunden stadig er interesseret i at købe. Den nemmeste måde at hjælpe disse kunder tilbage til købet på er ved at gemme deres kurv og vise dem de produkter, de havde udvalgt, samt sende en påmindelse om forladt indkøbskurv med et direkte link til kurven.
Tag et kig på følgende eksempel fra American Giant. Det er en meget simpel besked, der fortæller kunden, hvad de har givet afkald på. For at gøre det endnu bedre, giver webshoppen et link, så brugeren nemt kan komme tilbage til kurven uden at skulle forbi registreringssiden for at indtaste deres oplysninger igen.
Her er endnu et godt eksempel på en “tabt kurv”-e-mail, der er simpel og effektiv. Det kommer fra webshoppen Perigold, der får budskabet hurtigt igennem og tilbyder produktanbefalinger længere nede i e-mailen for at hjælpe folk med at finde andre relevante produkter hurtigt og nemt.
Her har vi endnu et fremragende eksempel. Chubbies “tabt kurv”-mail har udmærket sig på tre dimensioner: overbevisende visuelle elementer, fremragende tekst og flere links.
Læg mærke til, hvordan Chubbies har skrevet denne e-mail. “Lad mig teleportere dig” og “Lad os skrue op for festen til kl. 11” passer til billedet fra en shortsforhandler, der drives af festglade folk. Bemærk også, at et klik på hvilket som helst af de tre links i e-mailen tager kunden tilbage til indkøbskurven. Der er aktive links i titlen, hovedbilledet og den store knap i bunden af e-mailen.
7. Skriv en fremragende e-mail om forladt indkøbskurv
Eksemplet fra Chubbies fungerer som en god overgang til den næste vigtige del af din strategi for effektive e-mails om forladt indkøbskurv: en stærk og engagerende tekst.
Betragt e-mails om forladt indkøbskurv som en ekstra mulighed i din marketing. Du gør en indsats for at gøre alle dine marketingmaterialer overbevisende, så hold samme høje standard her. Da formålet med disse e-mails er at vinde kunder tilbage, bør de være i samme stil og tone som dine velkomstmails.
Hvad kendetegner en god marketing-e-mail? En iøjnefaldende emnelinje, engagerende tekst og kvalitetsbilleder. De følgende eksempler udmærker sig på et eller flere af disse punkter.
Vores yndlingseksempel med fremragende e-mailtekst kommer fra Food52. Udover at vise varerne og et link til indkøbskurven, er teksten også nem at relatere til. Se: “Din kurv har ringet” og “Den håber, du vil komme tilbage og se den”. Disse sætninger personificerer indkøbskurven og får kunden til at føle sig som, at de bør gå tilbage og tjekke ind hos en ven.
Adidas er ikke bange for at bruge en dristig emnelinje, “Ked af, at dit Wi-Fi gik ned”, hvor webshoppen antager, at kundens Wi-Fi er gået ned, og det er derfor, de forlod siden. De skriver også: “ER DIT WI-FI OKAY?” og “Måske crashede din browser, mens du kiggede på den ikoniske Gazelle-silhuet” med et link tilbage til kundens kurv.
Tag også et kig på dette eksempel fra Huckberry.
Huckberry gør en anden type forsøg: “Vores udsalg og lager er ofte begrænset, og vi kan ikke garantere, at de produkter, der er efterladt i din kurv, vil være tilgængelige, når du beslutter dig for at købe.”
Der er en følelse af hast. Hvis du virkelig ønskede de varer, bør du skynde dig. Knaphed er en kraftfuld psykologisk salgstrigger, som nogle detailhandlere ved, de kan gøre brug af. Kunder er bange for, at noget, de ønsker at købe, måske bliver udsolgt. Huckberry udnytter denne angst og opfordrer sine kunder til at købe snart.
Hver onlinebutik på vores liste bruger fremragende tekst og andre tricks for at lokke kunderne til at vende tilbage til deres kurv og gennemføre købet.
8. Inkluder en CTA-knap
En CTA-knap (handlingsknap) er den knap, du bruger i din e-mail til at guide kunderne tilbage til deres kurv. Det er den del af e-mailen, som kunden skal klikke på for at foretage den handling, du ønsker. Handlingsknapper varierer i stil afhængigt af brandet, men de har alle sammen det samme formål, nemlig at få folk til at komme tilbage til deres indkøbskurve.
Du kan bruge en standard CTA-knap som "Tilbage til kurven" eller "Køb nu". Du kan også blive mere kreativ og bruge en CTA som Society6’s, der siger “Få 30 % rabat.”
Sørg for at bruge en CTA-knap, der er handlingsorienteret. Brug verber som “få” eller “køb” for at motivere folk til at købe varer i deres kurv. Du kan også teste forskellige CTA-tekster i din e-mailmarketingsoftware for at se, hvad der resonerer med dit publikum. Dette vil hjælpe dig med at opnå højere indtægter pr. kunde og forbedre resultaterne af din e-mailsekvens om forladte indkøbskurve.
Kom godt i gang med at sende “tabt kurv”-mails
Shopify-brugere kan fuldt ud automatisere e-mails om forladte kurve samt afbrudte købs- og produktsøgningssessioner ved hjælp af Shopifys marketingautomation. Derudover er der flere velanmeldte apps, der tilbyder SMS-beskeder om forladte indkøbskurve via instant messaging.
Hvis du ikke er på Shopify, har du stadig muligheder såsom Rejoiner. De fleste af disse programmer tilbyder “tabt kurv”-mailskabeloner, som du kan bruge til at gå i gang med at sende mails med det samme. Du skal blot opdatere teksten, billederne, tilbuddet og eventuelle andre elementer for at tilpasse e-mailen til dit brand.
E-mailskabeloner til “forladt indkøbskurv”-påmindelser
Hvis du vil have lidt mere hjælp med den kreative side, kan du undersøge disse gratis skabeloner til “forladt indkøbskurv”-påmindelser via e-mail:
- Færdige skabeloner til e-mails om forladt indkøbskurv fra Bolt
- 60+ gratis skabeloner til påmindelser om forladt indkøbskurv fra TargetBay
- Skabeloner til ”tabt kurv”-beskeder fra Stripo
Genopret afbrudte købsrejser på din webshop
Uanset om du er onlinemarketingspecialist eller ejer af en e-handelsbutik, er “tabt kurv”-påmindelser afgørende for at øge salget. De er nemme at opsætte og bør virkelig være noget, alle gør, da den højner den gennemsnitlige konverteringsrate for forladte indkøbskurve. Lær af eksemplerne ovenfor, og kom i gang med at genvinde dine tabte salgssessioner i dag.
Ofte stillede spørgsmål om e-mails om forladt indkøbskurv
Er “tabt kurv”-mails effektive?
Ja, påmindelser om forladt indkøbskurv er en effektiv metode til at genvinde tabte salg. Ifølge en nylig benchmark fra e-mailserviceudbyderen Klaviyo genvinder virksomheder, der sender e-mails om forladte indkøbskurve, 3,33 % af den potentielt tabte omsætning og opnår en gennemsnitlig indtægt pr. modtager på 3,65 USD.
Hvad skal der stå i en påmindelse om forladt indkøbskurv?
Hver e-mail om forladt indkøbskurv bør indeholde en påmindelse om de varer, kunden har efterladt, en handlingsorienteret tekst og en tydelig CTA-knap, der motiverer kunden til at gennemføre købet.
Kan jeg sende e-mails om forladte indkøbskurve?
Så længe netbutikkens kunder har givet samtykke til at modtage markedsføringsmails, kan alle webshops sende påmindelser om forladte indkøbskurve gennem deres e-mailserviceudbyder. Du kan bruge “tabt kurv”-funktionen, der automatisk udløser en sekvens af e-mailbeskeder, som sendes med bestemte tidsintervaller, så du ikke skal gøre det manuelt.
Hvor mange e-mails skal der være i en serie af påmindelser om forladt indkøbskurv?
E-mails om forladt indkøbskurv bør som minimum sendes i mindst tre omgang: den første sendes efter en time, den anden efter en dag, og den sidste efter tre dage. Du kan tilpasse antallet af påmindelser og tidsintervallerne alt efter dine behov.