For mange kreative mennesker er en hobby som smykkefremstilling en fantastisk måde at slappe af på efter en lang dag. Men hvad nu hvis dine kreationer begynder at få opmærksomhed fra venner og fremmede? Måske spørger du dig selv: "Kan jeg tjene penge på min hobby?"
Før man kan starte en smykkevirksomhed, kræver det en forståelse af branchen. For det første: Den vokser. Det globale smykkemarked forventes at stige med 46,3 milliarder dollars mellem 2024 og 2028. Med andre ord er der masser af plads til, at nye kreatører kan finde en uudnyttet niche eller bidrage med et friskt perspektiv på håndværket.
Hvis du leder efter en kreativ måde at tjene penge på, så læs videre. Denne guide indeholder eksperttips til, hvordan man starter sin egen smykkevirksomhed, baseret på erfaringer fra smykkedesignere, der har bygget deres egne mærker fra bunden.
Sådan starter du en smykkevirksomhed i 9 trin
- Find din niche inden for smykkeindustrien
- Undersøg markedstendenser
- Definér dit brand
- Produktion eller indkøb af smykkeprodukter
- Opsæt et smykkeatelier eller arbejdsområde
- Tag professionelle billeder af dine produkter
- Opbyg din e-handelsbutik, og begynd at sælge smykker online
- Markedsfør dit smykkebrand
- Skalér din virksomhed
1. Find din niche inden for smykkeindustrien
Smykkeindustrien er fyldt med nicher og underkategorier – alt fra billige og finurlige plastperler til fine ædelmetaller og -sten. Et af de første spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvilken type smykker vil jeg gerne sælge?
Du kan vælge at fokusere på fornemme smykker, modesmykker eller noget derimellem. Hver kategori har sine egne materialer, produktionsmetoder, prisniveauer og kundeprofiler.
Lad os se på egenskaberne for de vigtigste typer af smykker.
Fine smykker
Fine smykker ligger i den høje ende af markedet og kan identificeres ved følgende egenskaber:
- Fremstillet af ædelmetaller og ædelsten
- Højere prisniveauer
- Mesterligt udført
- Sjældent masseproduceret
- Velegnet til kunder, der leder efter smykker til luksusbegivenheder, bryllupper og andre særlige lejligheder
Modesmykker
Modesmykker sælges af kædebutikker og online butikker. Du kan genkende dem ved disse egenskaber:
- Design baseret på aktuelle modetendenser
- Fremstillet af perler, tråd, plastik og syntetiske ædelsten eller kan have metalbelægning
- Lavere prisniveauer
- Ofte masseproduceret
- Velegnet til den almene kunde
Specialdesignede smykker
Denne kategori dækker alt imellem de to førstnævnte kategorier. Her findes håndlavede smykker, der kræver specialiserede færdigheder og materialer i mellemprisklassen at producere. Specialdesignede smykker er kendetegnet ved følgende egenskaber:
- Fås i forskellige materialer, der blander billige og dyre (tekstiler, metaller, semi-ædelsten, træ, 3D-print, osv.)
- Unikke designs og unika-stykker (der kan samles på eller laves på bestilling)
- Dygtigt håndværk
- Priser i mellemklassen, der stemmer overens med en designers popularitet
- Velegnet til kunder, der samler på statementsmykker eller som godt kan lide at give smykker i gave
Når du har indsnævret, hvilken kategori du vil starte din smykkevirksomhed inden for, er det tid til at finde en nichemålgruppe for dine produkter.
Start med at definere din ideelle kunde (f.eks. klassisk, trendy, socialt bevidste forbrugere eller måske brude) og beslutte, om dine produkter egner sig bedst til særlige begivenheder (bryllupper, fester) eller til daglig brug. Dette afgør, hvordan du bør markedsføre dem til din målgruppe.
Smykkeprodukter og -kategorier
Når du har besluttet dig for dit marked, skal du overveje, om du vil sælge flere produkttyper eller udelukkende fokusere på ét produkt. Du kan f.eks. vælge at specialisere dig i forlovelsesringe eller tilbyde et bredere sortiment med mix-and-match-modesmykker.
Overvej følgende produkter til din smykkevirksomhed:
- Ringe (i faste størrelser eller som kan justeres)
- Halskæder (chokere, vedhæng)
- Armbånd (armringe, kædearmbånd)
- Øreringe (lange øreringe, clip-on, ørestikkere)
- Forlovelses- og vielsesringe
- Ure
- Tåringe, kropskæder og andre kropssmykker
- Piercinger (næse, navle)
Overvej også komplementære produkter og kategorier. Smykkemærket Wolf & Moon sælger sine signaturstyles som både hårtilbehør og tasker.
2. Undersøg markedstendenser
Før du begynder at udvikle dit brand og dine produkter, er det vigtigt, at du ved, hvem din idelle målgruppe er.
Følg smykketendenser
Du kan validere, om du er på rette spor, ved at undersøge tendenser. Læs mode- og smykkeblogs, og følg modeinfluencere og populære TikTokkere i dit nærområde, så du kan holde dig opdateret om tendenser for hver kommende sæson. Find også gerne inspiration hos andre smykkedesignere, og vær ikke bange for at dykke ned i data. Ved at bruge Google Trends kan du også se den overordnede søgevolumen for et bestemt ord.
Alternativt kan du også google forbrugertendenser inden for smykkebranchen, f.eks. for at undersøge, om der er efterspørgsel på smykker med indgravering eller lignende. Du kan også udnytte den voksende trend med bæredygtige indkøbsvaner ved at bruge etisk fremstillede materialer.
Men virksomhedsejere behøver ikke kun at følge tendenser – du kan også bruge din smykkevirksomhed til at starte dine egne. Det var, hvad Bikos grundlægger og designer Corrine Anestopoulos gjorde, da hun lancerede sin kollektion baseret på sin egen personlige stil.
“På en eller anden måde fandt jeg bare ved et tilfælde et marked for noget nyt, uden at det var hensigten,” siger Corinne. “Det var bare min smag.” Da hun lancerede sin forretning, arbejdede Corinne med et særligt messingfarvet finish. “Det var der ingen andre, der gjorde,” siger hun og fremhæver, at skinnende sølv var trenden på det tidspunkt.
Selvom Bikos kollektioner udvikler sig og følger tendenserne i smykkeindustrien for hvert år, har de alle et genkendeligt look, der definerer brandet og sikrer gentagne køb.
Find inspiration til smykkedesign overalt
At få succes som nybegynder i ethvert hjørne af modeindustrien afhænger af stærk æstetik, unikt design og konsekvent branding. Før du ansætter en designer til at udvikle brandingmateriale eller skabe individuelle stykker for dig, bør du gennemgå et par øvelser for at definere din overordnede signaturstil.
Afhængigt af hvordan du bedst lader dig inspirere, kan du oprette Pinterest-tavler, designe dine egne digitale mood boards, bruge en smykkedesign-app eller endda samle inspiration fysisk på en opslagstavle eller i en skitsebog.
Saml billeder, farver og teksturer fra kategorier som bl.a. natur, arkitektur, mode eller rejse, og identificer derefter de temaer, der opstår. “Stop aldrig med at lade dig inspirere,” siger Corinne. “Jeg lader mig altid inspirere og samler billeder, uanset hvor jeg er.”
“Jeg lader mig altid inspirere og samler billeder, uanset hvor jeg er.”
– Corinne Anestopoulos, grundlægger, Biko
3. Definér dit brand
Succesfulde smykkevirksomheder har alle én ting til fælles: et solidt brand.
Husk, at branding er forskelligt fra markedsføring. Dit brand repræsenterer din stemme, din mission, vision og brandhistorie. Det hjælper dine potentielle kunder til at føle noget for dine produkter. Modekøb er ofte baseret på følelser, og nye brands kan vinde kunder ved at skabe relationer på et mere personligt plan, selv gennem noget så simpelt som et firmanavn.
Fortæl din brandhistorie, og find din stemme
Dine brandretningslinjer styrer alt, hvad du foretager dig som et brand. Dette essentielle dokument indeholder alt fra tone of voice til din smykkevirksomheds mission og værdier. Det er en fast følgesvend, der hjælper dig med at opretholde en konsistent kommunikation, selv når du skalerer.
Bedste praksis for smykkebrands:
- Forstå dine kunder. Hvordan taler de? Hvilken tone og hvilket slang vil resonere med dem?
- Sammenfat nogle retningslinjer for virksomhedens brandstemme og -tone.
- Fortæl din historie på din Om os-side.
- Gør dine opslag på sociale medier mere personlige ved at dele den proces og inspiration, der ligger bag dine designs.
Emballage, logo og brandidentitet
Branding refererer til de taktiske elementer, der repræsenterer dit brand visuelt, herunder bl.a. logo, emballage, visitkort og hjemmeside.
Når du har etableret dine produkters æstetik, valgt et firmanavn, der resonerer med dit publikum, og fået afgrænset din kundeprofil, bør det være lettere at identificere et overordnet look for dit brand. Dette er et afgørende skridt, selv for en lille virksomhed, så giv dig endelig god tid til at beslutte dig.
Her er nogle designopgaver relateret til branding, som du som ny ejer af en smykkevirksomhed kan gå i gang med:
- Beslut dig for skrifttyper, farver og fotostil (komposition, baggrundsfarve, farvemætning, belysning osv.).
- Lav logoet selv i et gratis online logoværktøj, eller ansæt en professionel.
- Opret et bibliotek med brandaktiver, herunder flere versioner af dit logo og andre designelementer til emballage, sociale medier og din hjemmeside.
- Vælg et genkendeligt domænenavn for at hjælpe dine kunder med at finde og huske din hjemmeside.
- Design produktemballage og kreative forsendelsesmaterialer, der matcher dit brand.
Hvis du har et stort budget, kan du med fordel vælge at samarbejde en designer om at omsætte din vision til en fuld brandingpakke for din virksomhed – fra logo og hjemmeside til emballage og marketingmaterialer. Gennemgå Shopifys designpartnere og tjek deres porteføljer ud for at finde en designer, hvis arbejde resonerer med din smag.
Husk, at du stadig bør reservere en del af dit budget til at få skudt professionelle produktbilleder. Længere nede kan du læse mere om, hvorfor det er vigtigt med gode produktbilleder.
Skriv en forretningsplan for din smykkevirksomhed
En formel forretningsplan er muligvis ikke nødvendig, hvis du ikke planlægger at præsentere din idé for investorer eller søge andre former for ekstern finansiering i starten. Men for at blive klogere på din målgruppe, dit overordnede mål, forretningsmodel, omkostninger og vækstpotentiale, kan det være en god øvelse og hjælp at tjekke et par forretningsplanskabeloner på nettet.
En forretningsplan kan hjælpe dig med at skitsere dit brands mission og værdier samt strømline din forretning, så du kan finde de rette investorer til din smykkevirksomhed.
4. Produktion eller indkøb af smykkeprodukter
Hvordan du vil udvikle dine produkter – i hånden eller på en fabrik ved at oursource produktionen – afhænger af designets kompleksitet, prisniveau, materialer og de færdigheder, det kræver at producere dine smykker. I dette afsnit vil vi diskutere, hvordan man kan starte en smykkevirksomhed ved hjælp af fem produktions- og indkøbsmetoder:
- Gør-det-selv: fine og unikke smykker
- Gør-det-selv: modesmykker
- Outsourcing af smykkeproduktion til fabrik
- Smykkeproduktion med print-on-demand
- Dropshipping og videresalg af smykker
1. Gør-det-selv: fine og unikke smykker
Det at producere håndlavede unika-smykker kan være en af de mest krævende, men samtidig mest alsidige produktionsmetoder.
Afhængigt af materialer og design vil det kræve specialiseret træning/certificering og dyrt udstyr at producere sine egne smykker. Du kan få brug for at lære nogle af disse metoder, herunder:
- Lodning
- Sølv-/guldsmedearbejde
- Støbning
- 3D-printning
- Laserudskæring
- Læderbearbejdning
- Vævning
- Indfatning af ædelsten
Overvej at starte med at tage nogle gratis online kurser eller se tutorials for at lære, hvordan man laver smykker. Du kan derefter opgradere til betalte lektioner eller gå i lære hos en erfaren håndværker for at udvide dine færdigheder.
2. Gør-det-selv: modesmykker
Håndlavede modesmykker involverer ofte en samling af eksisterende elementer – kæde, tråd, perler, støbte vedhæng – og kræver ikke nogen særlig træning eller udstyr ud over basishåndværktøj.
Denne type virksomhed er lettere at skalere, da du kan indkøbe elementer i større mængder og lave samleskabeloner til kommende produktionspersonale.
Hvis design og drift er de opgaver i din virksomhed, du får størst glæde af – og ikke selve opgaven med at lave smykkerne – kan du outsource eller ansætte folk til at hjælpe dig med at skalere det kreative arbejde.
Corrine, grundlægger af Biko, finder sine praktikanter ved at kontakte lokale universiteter med anerkendte uddannelsesprogrammer inden for mode og kommunikation. “Jeg leder aldrig efter nogen, der er interesseret i design,” siger hun. “Hvad jeg har brug for, er nogen, der kan hjælpe mig med at frigøre min tid, så jeg kan designe mere.”
3. Outsourcing af smykkeproduktion til fabrik
I stedet for at lave smykkerne selv kan du få dine designs fremstillet af nogen andre. Denne metode er ikke ideel til produktionen af unika-stykker eller fine og skræddersyede smykker, men den kan vise sig at være omkostningseffektivt til produktionen af modesmykker i større mængder. Generelt er der to overordnede muligheder for at outsource til en smykkeproducent: lokalt eller udenlandsk.
- Lokalt-producerede produkter kan nyde de fordele, der kommer med at være "lokalt produceret". En lokal produktion gør det samtidig nemmere at opbygge relationer og føre opsyn med fabrikken. Ulemperne kan dog betyde højere omkostninger, begrænset udvalg af fabrikker og begrænsninger i produktionsvolumen.
- Udenlandsk-producerede produkter kan være en god løsning, hvis du ønsker at holde omkostningerne nede (især ved indkøb i store mængder) og opnå større valgfrihed i forhold til fabrikker. Mulige udfordringer inkluderer kommunikationsbarrierer, mindre opsyn og opfyldelsesproblemer som følge af forsinkelser i forsyningskæden.
Det er nødvendigt at kunne levere nøjagtige skitser eller 3D-tegninger af dine designs, hvis du vil outsource til en producent. Til det formål findes der flere muligheder, afhængigt af dit færdighedsniveau og budget:
- Manuelle designværktøjer: blyanter, skitsepapir, smykkedesignskabeloner (billigste mulighed)
- 2D- eller 3D-designsoftware: Photoshop, Illustrator, SketchUp (mellemdyreste mulighed)
- Smykkespecifik designsoftware (bedst til fine smykker): RhinoGold, MatrixGold (dyreste mulighed)
4. Smykkeproduktion med print-on-demand
Den mest praktiske produktionsmetode indebærer, at du uploader dine designs til en print-on-demand-app. På den måde kan dine originale designs blive 3D-printet eller genskabt i rustfrit stål, træ, plast, guld eller sølv og sendt direkte til dine kunder.
Shopify App Store er fyldt med virksomheder, der kan omdanne dine designs til en række af forskellige varer – fra krus og t-shirts til smykker.
5. Dropshipping og videresalg af smykker
Hvis du ikke er kreativ, men stadig har en passion for smykker, kan du overveje at kuratere smykkeprodukter fra andre designere, som du kan videresælge i din egen online butik. Du kan enten opbygge dit eget lager og sende varerne selv eller vælge en dropshipping-model, der passer til din smykkevirksomhed.
Med dropshipping behøver du ikke have dit eget lager. På den måde er det eneste, du skal gøre, at sælge dine produkter gennem din online smykkevirksomhed, hvorefter leverandøren sender ordrerne direkte til dine kunder.
5. Opsæt et smykkeatelier eller arbejdsområde
Hvis du vil lave dine smykker in-house, får du brug for et værksted til dig og dit team. Når du går i gang med opsætningen af dette rum, skal du overveje følgende:
- Bevægelsesrum. Overvej flowet i rummet, især hvis smykkeproduktionen består af forskellige faser – kan du bevæge dig nemt fra én station til den næste i logisk rækkefølge?
- Sikkerhed. Nogle af de kemikalier eller værktøjer, der er involveret i smykkefremstilling, kræver ordentlig ventilation og sikkerhedsforanstaltninger. Ajourfør dig med lokale love, der regulerer brugen af disse stoffer og processer.
- Lagring. Det er en god idé at opbevare små smykkedele i kasser med flere rum.
“Et arbejdsbord, en mikromotor og din sikkerhed er det vigtigste at få styr på,” siger Gillian Johnson, grundlægger af det canadiske smykkemærke Hawkly. “Mikromotoren er et vidunderligt og alsidigt værktøj, som du kan bruge til at fræse, slibe og polere dine stykker.” Hun anbefaler også at bruge en sikkerhedsmaske og -briller – og råder folk med langt hår til at sætte det op, så det ikke kommer i klemme.
Hvis dit produktionsteam er større, eller dine krav er lidt mere komplekse i forhold til metalarbejde eller værksteder, så overvej at indrette kommercielle lokaler uden for hjemmet. Hvis det er uden for dit budget ved lanceringen, kan du undersøge mulighederne for et fælles atelier eller dele udgifterne til plads og udstyr med andre kreative. Gillian deler sit smykkestudie med to andre virksomheder.
At dele lokaler med andre kan også reducere ensomhed blandt iværksættere, noget Corrine kender til. “Efter at have drevet Biko på fuld tid i et stykke tid, endte jeg med at arbejde i en tøjbutik en gang om ugen bare for at undgå at blive ensom derhjemme i mit studie.”
Smykkeudstyr og -værktøjer
Der findes mange ressourcer til smykkefremstilling, herunder udstyr og forsyninger såsom ædelsten og råmetaller, der kan købes engros online.
Gillian stoler meget på mund-til-mund-metoden, når det gælder hendes engrosleverandører. “Vær ikke bange for at spørge andre designere, hvor de finder deres forsyninger,” siger hun.
Hun deltager også i messer og branchespecifikke begivenheder for fortsat at udvide sit netværk og opdage nye materialer. “Mit yndlingssted at finde de nyeste sten og sølvfund er til Tucson Gem and Jewelry Show,” siger Gillian. “Der er tusindvis af sælgere fra hele verden.”
6. Tag professionelle billeder af dine produkter
Produktfotos er afgørende for din onlinebutiks succes. Dette gælder på tværs af mange industrier, men er især vigtigt for brands i modeindustrien.
I mange tilfælde kan du med en meget simpel lysopsætning tage gode DIY-produktbilleder – selv med din smartphone. Smykker kan dog være lidt mere udfordrende på grund af de små detaljer og reflekterende overflader.
“Lad være med at spare på produktfotografering.”
Corinne Anestopoulos
“Lad være med at spare på produktfotografering," siger Corrine, selvom du arbejder med et budget. En professionel fotograf er dygtig til at få modeller til at føle sig komfortable og kan opsætte en kompliceret belysning.
Andre tilføjelser til dit fotoshoot-team inkluderer stylister, makeupartister og assistenter. Det behøver ikke koste en formue at ansætte modeller. “Der er altid folk, som søger at opbygge deres portefølje eller som er villige til at arbejde for produkter,” siger hun. “Det handler ikke om at udnytte folk – I er alle nye i branchen. Hvis man slår sig sammen i en gruppe, kan man skabe magi sammen.”
Når du tager dine billeder, er det også vigtigt at vise produkterne fra flere vinkler og i forskellige miljøer inden for disse to billedkategorier:
- Produktbilleder: Disse er klare billeder af produktet på en ren baggrund for at minimere distraktion og fremhæve detaljerne og forskellige vinkler af smykket. Disse billeder kan skabe et ryddeligt, ensartet look på kollektionssider.
- Livsstilsbilleder: Disse er sekundære billeder, hvor produktet normalt vises på en model for at demonstrere smykkets størrelse i forhold til kroppen og give stylingsinpiration til kunderne (ofte gode til at generere mersalg, fordi du kan inspirere kunderne til at kombinere flere smykker). Disse billeder tager sig godt ud på produktsider eller i en lookbook og egner sig generelt bedre til indlæg på sociale medier.
Leder du efter flere måder at skære omkostningerne ned på? Så kan du med fordel samarbejde med komplementære tøjmærker for at reducere fotograferingsudgifterne eller udlåne dine smykker til moderedaktører til brug i fotoshoots i bytte for produktbilleder og eksponering.
7. Opbyg din e-handelsbutik, og begynd at sælge smykker online
Nu. hvor du har fået styr på produktion, brand og fotografering, så lad os samle det hele. At få succes med at føre din egen smykkelinje online kræver ikke nogen dyr eller kompliceret hjemmesideopsætning. Du kan oprette en Shopify-butik og bruge et gratis tema, som kan tilpasses med dine brandaktiver, -skrifttyper og -farver.
Vælg en hjemmesideskabelon, der komplementerer smykker og sætter fotografiet i fokus. Her er et par forslag til Shopify-temaer i forskellige prisklasser, som egner sig godt til smykkevirksomheder:
Simple temaer er designet til at lade dine produkter og dit brand skinne, og de fleste skabeloner kan nemt tilpasses til den brugeroplevelse, du sigter efter – selvom du ikke er designer eller udvikler.
Væsentlige sider og indhold
Følgende sider og detaljer er essentielle for en online smykkevirksomheds hjemmeside:
- Forside. Store livsstilsbilleder på din butiks forside fanger straks dine besøgendes opmærksomhed. Hold denne side fri for rod, og fremhæv nye og populære produkter og kollektioner med en klar CTA.
- Kollektionssider. Opdel dine produkter i kollektioner efter type, prisniveau, materiale eller begivenhed.
- Produktsider. Produktsider og -beskrivelser (PDP'er) inkluderer essentiel information om f.eks. størrelser, materialer og plejeinstruktioner. Vis flere billeder her for at afdække alle vinkler.
- Side med oftest stillede spørgsmål, kontaktside og Om os-side. Disse er kritiske sider for enhver e-handelsbutik. Fokusér på at give en god kundeservice, og gør dig umage med at fortælle din brandhistorie.
Alle hjemmesidetekster skal afspejle dit brands stil og tone samt vække følelser hos kunden – spørg dig selv, hvad du gerne vil have kunden til at føle? Hjemmesidetekster bør også være detaljerede og hjælpsomme. Produktbeskrivelser skal trække på din brandhistorie, mens de også giver teknisk information.
Apps til smykkevirksomheder
Der findes flere apps i Shopify App Store, som du kan tilføje til din hjemmeside for at gøre driften af din smykkevirksomhed endnu lettere – herunder apps, der kan hjælpe med at forbedre kundeoplevelsen, minimere mængden af returneringer og øge konverteringer. Her er et par eksempler, der egner sig godt til smykkevirksomheder:
- Loox – produktanmeldelser med fotos. Indsaml og tilføj kundernes anmeldelser og billeder til din side.
- Instagram Shop by Sauce. Opret et produktgalleri fra dit Instagram-feed.
- Kiwi – personligt størrelsesdiagram. Lav tilpassede størrelsesdiagrammer for at hjælpe kunderne med at træffe informerede købsbeslutninger.
8. Markedsfør dit smykkebrand
Markedet for mode og smykker er stærkt mættet. Hvordan skal kunderne få øje på dit brand i mængden? En god markedsføringsstrategi afhænger af produktet, målgruppen og budgettet og kræver måske lidt trial and error hen ad vejen. Samtidig vil anskaffelsen af nye kunder også være en kontinuerlig bekymring for dit brand. Så her får du et par metoder til, hvordan du kan finde nye kunder.
Social marketing
At sælge smykker er ikke ensbetydende med, at du skal bombardere dine følgere med salgsbudskaber. Corrine anbefaler at veksle imellem produktfokuserede indlæg og inspirerende indhold. “Efter et stykke tid vil du indse, at du inspireres af de samme ting, hvilket fortæller sin egen historie.”
Fokusér på hvert sociale medie separat, og test indhold for at se, hvad der fungerer. Hver platform har sit eget særpræg: TikTok er f.eks. kendt for at have autentiske og skæve korte videoer, mens Instagram er bedre til foto- og videoindhold, der er mere poleret. Det er stadig muligt at opnå fodfæste med organiske indlæg, men overvej betalte kampagner på sociale medier for at finde frem til din demografiske målgruppe og øge rækkevidden.
Samarbejde og influencermarketing
Corrine har også haft succes med Instagram-influencers, hvor hun har tilbudt dem produkter i bytte for et dedikeret opslag. Før du tager kontakt til dem, siger hun, skal du sørge for, at din kuratering og dine hashtags til Instagram er stærke, så influencerne kan se, om dit brand stemmer overens med deres eget. “At skabe en livsstil omkring det, du gør, er guld værd,” siger hun.
Influencermarketing åbner op for et niveau af social proof, som du ikke får med almindelig reklame. Yngre forbrugere stoler i stigende grad på influencere på sociale medier i forhold til produktanbefalinger. Shopify Collabs er et fantastisk sted til at få forbindelse med influencere, der vil promovere dit produkt.
En anden måde at udnytte organisk markedsføring på er ved at samarbejde med andre brands. Dette kan f.eks. gøres ved at køre en kampagne, afholde en begivenhed eller lave en giveaway sammen med andre brands eller endda ved at indgå et samarbejde om et nyt produkt med et kompatibelt brand.
PR for smykkebrands
At markedsføre et smykkebrand kommer med dets egne unikke udfordringer. Da Corrine bemærkede en øget konkurrence i 2011, investerede hun i en rebranding af Biko og hyrede derefter et PR-firma til at få budskabet ud. “Det er dyrt at arbejde med PR, men virkelig, virkelig værdifuldt,” siger hun. “Det førte til den bedste presseomtale, jeg nogensinde har fået til dato. Jeg solgte for 5.000 dollars af et bestemt armbånd efter den omtale.”
Eksperimentér med flere markedsføringsstrategier – lige fra e-handels-SEO til e-mailmarkedsføring – og analysér resultaterne for at se, hvad der fungerer bedst for dit brand.
Pop-op-butik, engroshandel og lokale markeder
Corrines karriere begyndte, da hun blev inviteret til at dele en bod til et lokalt modeshow. På det tidspunkt var smykker blot en hobby. Hun måtte melde udsolgt på den første dag af showet, hvilket bekræftede hendes forretningsidé og hjalp med at forvandle hendes passion til en virksomhed.
“Lokale markeder gør, at man kan komme ud og møde kunderne personligt og få direkte feedback.”
– Corinne Anestopoulos
At deltage i lokale markeder er ikke kun en fantastisk måde for nye brands at opnå eksponering og validere en forretningsidé på – de spiller også en vigtig rolle for allerede etablerede online virksomheder. “Lokale markeder gør, at man kan komme ud og møde kunderne personligt og få direkte feedback,” siger Corinne.
Alternativt kan du vælge at afholde arrangementer i dit eget smykkeatelier. “Prøvesalg er en god måde, hvorpå du kan få afsat ældre varer og invitere folk ind i dine lokaler for at give dem et indblik i din proces,” siger Corrine. Hvis dine egne lokaler ikke egner sig til besøg, kan du også forsøge at skabe en pop-up-sektion i en anden forhandlers smykkebutik.
Corrine startede ud med at vækste sin virksomhed gennem kommissions- og engrosaftaler, som hun fik ved at kontakte lokale detailhandlere personligt. Kold kanvas kommer med en høj afvisningsrisiko, men man behøver kun et enkelt "ja" for at komme i gang, udtaler hun.
9. Skalér din virksomhed
Er du en ny virksomhed, så start småt ved at præsentere dine designs for lokale butikker. Efterhånden som forretningen vokser, kan du arbejde dig op til større partnere. Engrossalg udgør stadig størstedelen af Bikos samlede forretning, og Corrine har samarbejdet med store detailforretninger såsom Nordstrom, Simons og Hudson’s Bay.
En anden måde at opskalere på er ved at udforske nye markeder. Undersøg internationale forsendelsesmuligheder for at se, om dit produkt kan sælges globalt. Prøv også at udvide dit smykkesortiment med nye produkter og kollektioner for at nå ud til et endnu bredere publikum på lokalt plan.
Begynd at sælge smykker online nu
At tage springet kan være skræmmende i starten, især i et smykkemarked, der er så mættet. Men det er også en branche, du kan træde ind i gradvist – mange succesfulde smykkedesignere har startet deres brand som et sideprojekt og drevet forretningen fra et køkkenbord.
Med produktion i lille skala kan du begynde at designe fra dit eget hjem. Alt hvad du behøver er en niche, et brand og en grundlæggende forretningsplan. Der er stadig plads til nye designere. “Den bedste måde at skille sig ud på er ved at være autentisk, stole på ens designinstinkter og lytte til ens kunder,” siger Gillian. Gå efter guldet!
Oftest stillede spørgsmål om opstart af smykkevirksomhed
Sådan starter du en smykkevirksomhed online
For at starte en succesfuld smykkevirksomhed online, skal du følge disse trin:
Skal jeg bruge en tilladelse til at sælge smykker online?
Det er vigtigt, at du tjekker de lokale regler for små virksomheder. Ofte behøver du ikke en særlig tilladelse for at starte en webshop og sælge smykker online. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et CVR-nummer, især hvis din omsætning når en vis størrelse. Det kan være en god idé at tale med en revisor for at få styr på alt fra skatteregler til forsikringer, når du starter din virksomhed.
Hvad er de grundlæggende værktøjer, jeg skal bruge for at lave smykker?
Det kommer an på, hvilken slags smykker du vil lave. Hvis du bruger print-on-demand, kan du komme i gang uden store investeringer i udstyr. Hvis du vil lave modesmykker, som kun kræver, at du samler færdige dele, skal du ofte bare bruge nogle basale værktøjer som en tang. Skal du derimod lave eksklusive smykker, kan det kræve dyrt og specialiseret udstyr.
Hvad koster det at starte en smykkebutik?
Prisen afhænger af, hvordan du vælger at starte. Du kan begynde med få tusinde kroner til materialer og lave smykker derhjemme. Eller du kan investere større beløb i professionelt udstyr og råvarer, hvis du vil opbygge et studie og fokusere på eksklusive designs. Det vigtigste er, at du har et klart overblik over, hvad det koster at komme i gang, og at du forstår din økonomi fra dag ét.