Overvejer du at starte en virksomhed i år? Denne guide giver dig inspiration med 70 fleksible og succesfulde forretningsidéer med lav investering – lige fra at starte en onlinebutik til at blive freelance serviceudbyder. En god forretningsidé kendetegnes ved at opfylde markedets behov, have skalerbart potentiale og kræve lave opstartsomkostninger. Dine personlige kompetencer og grundige markedsundersøgelser kan hjælpe dig med at sætte dit eget unikke præg på idéen og skabe økonomisk vækst. Vent ikke – grib din iværksætterånd og gør drømmen om egen virksomhed til virkelighed.
Uanset om du går all-in på iværksætteri eller starter en sidegesjæft, er denne liste over forretningsidéer med lav investering noget for dig. Hver idé er praktisk og fleksibel med dokumenteret potentiale for succes.
Overvej mulighederne – måske vil du starte et tøjbrand, en kæledyrsforretning eller et wellness-brand? Med en af disse forretningsidéer kan du tage det første skridt mod økonomisk frihed og vækst.
Kvaliteter ved en god lille forretningsidé
Din lille forretningsidé skal passe til dit budget, dine færdigheder og din tidsplan. Den skal også opfylde et markedsbehov og have potentiale til at generere bæredygtig, langsigtet profit.
Her er et nærmere kig på, hvad der gør en stærk lille forretningsidé:
Imødekommer markedsefterspørgsel
Gode små forretningsidéer løser problemer for specifikke grupper af mennesker. Før du går videre med en idé, skal du undersøge dit målmarked, kundernes behov og konkurrenternes løsninger. Undersøg din branches markedstendenser, kundeundersøgelser og salgsdata for at se, hvad forbrugere og virksomheder gør.
Formidler en konkurrencemæssig fordel
Hvordan du imødekommer markedsefterspørgslen er også vigtigt. Konkurrencedygtige virksomheder har ofte originale tilgange, der adskiller dem fra andre. Det kan være et nyt produkt, et unikt salgsargument eller en konkurrencedygtig prisstrategi. Analyser dine konkurrenter for at forstå deres styrker og svagheder, og udvikl en forretningsplan, der udnytter eventuelle huller.
Skal kunne skaleres
Skalerbarhed handler om muligheden for vækst og ekspansion. Når du vælger forretningsidéer med lav investering, er det vigtigt at vurdere, om idéen kan vokse uden at blive begrænset af geografi, økonomi eller markedets størrelse. Mange skalerbare virksomheder benytter e-handelsplatforme og digitale tjenester til at nå en bred målgruppe uden behov for store fysiske investeringer.
Har en lav adgangsbarriere
Virksomheder er nemmere at starte, når de kræver lave startomkostninger, færre lovkrav og ingen specialiseret uddannelse. Jo færre barrierer, desto hurtigere kan du komme i gang og teste din idé på markedet. For eksempel er freelancearbejde eller en dropshipping-butik oplagte valg, da de kræver minimal opsætning og ingen større startkapital.
Demonstrerer potentiale for lønsomhed
En god forretningsidé skal kunne generere overskud på sigt. Beregn dine forventede indtægter og udgifter for at sikre, at din idé er økonomisk bæredygtig. En realistisk økonomisk model hjælper dig med at forstå, hvornår du kan forvente at gå i plus, og hvordan du kan optimere din indtjening.
Er bæredygtig
Langsigtet succes kræver en virksomhed, der kan tilpasse sig markedet og forblive relevant. Er din idé en del af en voksende branche, eller risikerer du at satse på en kortvarig trend? Overvej også, om din forretningsmodel er i tråd med miljømæssige og sociale forventninger, så du skaber en virksomhed med fremtidspotentiale.
Online forretningsidéer
Med en bærbar computer og lidt fritid kan du prøve disse online forretningsmodeller og karrierer.
- Affiliate-marketing
- Digital freelancer
- Indholdsskaber
- Influencer
- Konsulent for sociale medier
- Ejer af en dropshipping-butik
- CV-skribent
- Virtuel assistent
- Digital designer
- Online datingkonsulent

1. Affiliate-marketing
Affiliate marketing er en performance marketing-taktik, hvor en virksomhed betaler folk for at promovere produkter. Hver gang en affiliate bringer en ny kunde ind, modtager de en provision.
Affiliates kan promovere produkter på deres blogs, sociale mediekonti eller hjemmesider eller i deres lokalsamfund. For mange er affiliate marketing en billig måde at tjene passiv indkomst på.
Sådan tilmelder du dig et affiliate-program:
- Find et affiliate-program på sider som f.eks. ShareASale, CJ eller LinkShare.
- Vælg tilbud, du vil promovere.
- Få et affiliate-link.
- Promover linket på tværs af dine aktiver.
- Få en provision for hver tilmelding eller køb.
Provisionssatser varierer afhængigt af virksomhed og produkt. Du kan tjene så lidt som 5 % eller så meget som 50 % for hvert salg. Nogle affiliate-programmer tilbyder en fast sats i stedet for en procentdel.
2. Digital freelancer
Som digital freelancer er din tid din vigtigste ressource – og din største investering. Det gør det nemt at komme i gang, hvis du har efterspurgte færdigheder og kan afsætte timer til arbejdet.
Har du ekspertise inden for grafisk design, søgemaskineoptimering eller webudvikling? Så kan du enten tilbyde dine services løbende eller starte en konsulentvirksomhed, der rådgiver om projekter. Det første skridt er at oprette en hjemmeside og markedsføre dine tjenester på relevante platforme som LinkedIn.
Vil du have en ekstra indtægtskilde? Overvej at sælge digitale produkter, f.eks. foruddesignede skabeloner, hvis du er grafisk designer. Bruger du Shopify, kan du endda integrere en app til aftaleplanlægning fra Shopify App Store,så kunder nemt kan booke dine services direkte fra din hjemmeside.
3. Indholdsskaber
Indholdsskabere deler videoer, historier og andet kreativt indhold på sociale medier for at opbygge et publikum og tjene penge. Hvis dit indhold får god respons, kan du overveje at gøre din online tilstedeværelse til en forretning – enten ved at samarbejde med brands, tilbyde eksklusivt indhold eller ved at lave og sælge merchandise.
4. Influencer
Evnen til at tiltrække og fastholde opmærksomhed er en værdifuld ressource, som virksomheder er villige til at betale for. Du behøver ikke et kæmpe publikum for at blive influencer – et engageret nichepublikum kan være nok til at skabe en indtægtskilde.
Uanset om du vælger at opbygge din følgerskare på YouTube, Instagram, TikTok eller en blog (eller, ideelt set, på en kombination af kanaler), har du mange muligheder for at tjene penge på din indflydelse:
- Sponsorerede opslag for brands
- Affiliate marketing
- Eksklusivt indhold for betalende medlemmer
At opbygge en forretning som influencer kræver tålmodighed – det kan tage tid at finde din stemme og dit publikum. Men du behøver ikke millioner af følgere for at komme i gang.
5. Konsulent for sociale medier
Hvis du har styr på sociale medier, men ikke ønsker at skabe indhold på fuld tid, kan du overveje at arbejde som freelance social media manager eller konsulent.
Afhængigt af dine kunders behov kan du hjælpe med at udvikle en strategi, skabe indhold, brainstorme idéer eller facilitere samarbejder med influencere. Du kan også udarbejde en indholdskalender og analysere data for at optimere brands’ tilstedeværelse på sociale medier. Med den rette ekspertise kan du hjælpe virksomheder med at skille sig ud og skabe engagement online.
6. Ejer af en dropshipping-butik
Dropshipping er en af de hurtigste og mest tilgængelige måder at starte en virksomhed uden store investeringer. Du behøver ikke at håndtere lager, pakning eller forsendelse – din opgave er at markedsføre og sælge produkterne, mens din dropshipping-leverandør står for resten.
Iværksætter Kamil Sattar (også kendt som The Ecom King på YouTube) anbefaler at starte med fem til ti prisvenlige produkter, en Shopify-hjemmeside og en TikTok-konto.
"Den bedste mulighed lige nu inden for dropshipping er TikTok Organic Method," siger Kamil i podcasten Shopify Masters. "Profitmarginerne ligger mellem 40 % og 60 %, og de tal taler for sig selv."

Med Shopify er det nemt at starte en dropshipping-virksomhed. Sælg populære produkter uden besvær med at administrere lager, emballage eller forsendelse. Ordrer sendes direkte til dine kunder, så du kan arbejde på det, du er bedst til – at nå ud til dine kunder.
7. CV-skribent
Et stærkt CV er afgørende for at få drømmejobbet, men mange har svært ved at skrive et, der skiller sig ud. Hvis du har flair for at formulere professionelle og overbevisende CV’er, kan du gøre det til en forretning. CV-skrivning og -redigering er ofte hurtigere end andre freelance-skriveopgaver, hvilket gør det til en oplagt mulighed for dem, der ønsker en fleksibel sidegesjæft. Ud over individuelle sessioner kan du sælge digitale produkter såsom CV-skabeloner, e-bøger om jobsøgning eller forhåndsindspillede kurser på din hjemmeside.
For at nå potentielle kunder kan du markedsføre dine tjenester på LinkedIn, hvor mange jobsøgende søger hjælp til deres ansøgninger.
8. Virtuel assistent
Virtuelle assistenter hjælper virksomhedsejere med at håndtere opgaver, de ikke selv har tid til. I modsætning til traditionelle personlige assistenter kan virtuelle assistenter arbejde på tværs af byer og lande – alt foregår online.
Opgaverne varierer afhængigt af kundernes behov og kan omfatte alt fra administration og kundeservice til sociale medier, grafisk design og salg. Du kan bruge din rolle som virtuel assistent til at skabe en ekstra indtægtskilde eller udvikle det til en fuldtidsforretning med mulighed for at ansætte andre.
Kom i gang som virtuel assistent ved at promovere dig selv på freelance-markedspladser som f.eks. Upwork, Guru og Fiverr, eller tilmeld dig et bureau som f.eks. Time etc, Wing eller Fancy Hands.
9. Digital designer
Du behøver ikke at sælge fysiske produkter for at tjene penge som kunstner online. Du kan sælge digitale produkter som f.eks. printbare bullet journal-skabeloner, sy-mønstre eller musik.
Et godt eksempel er det danske brand Deima Knitwear, der sælger strikkemønstre online via sin Shopify-butik. Derudover tilbyder Deima et begrænset udvalg af færdigstrikkede og specialfremstillede produkter, så de kan tiltrække både strikkere og kunder, der foretrækker færdige designs.

Digitale produkter spænder bredt – fra skabeloner og tjeklister til guides og grafiske designs. Det er nemt at eksperimentere med forskellige produktformater for at finde ud af, hvad der sælger bedst. Brug et designværktøj som Canva til at skabe dine downloads, og sælg dem på platforme som Etsy eller via din egen webshop.
10. Online datingkonsulent
Har du talent for at matche mennesker? Som online datingkonsulent kan du hjælpe singler med at optimere deres profiler, finde potentielle matches og navigere de første dates med selvtillid. Start med at afprøve dine færdigheder på venner eller bekendte, og brug deres succeshistorier til at promovere dine tjenester. Efterhånden kan du udvide din forretning ved at tilbyde personlig rådgivning eller specialiserede coachingforløb.
For at skabe en passiv indtægtskilde kan du udvikle et online datingkursus eller en arbejdsbog med tips og strategier, som du kan sælge via din hjemmeside eller gennem Shopifys Digital Downloads-app.
Bedste små forretningsidéer
Med dine eksisterende færdigheder og nogle færdiglavede onlineværktøjer kan det være lettere end du tror at starte en lille virksomhed. Her er nogle små virksomheder, du kan starte i dag.
- T-shirt-designer
- Hus- eller kæledyrspasser
- Tutor
- Personlig assistent
- Hundelufter
- Airbnb-vært
- Udlejning af pool
- Udlejning af baghave og jord
- Udlejning af bil
- Bager
- Rengøringshjælp
- Bilvasker

11. T-shirt-designer
Hjemmesider og apps med print-on-demand-tjenester er en af de mest oplagte muligheder for små virksomheder. Med dem kan du sælge tilpassede produkter som T-shirts, hatte, hættetrøjer og muleposer uden at bekymre dig om fremstilling, forsendelse eller forudbetaling for lager.
Klar til at komme i gang? Opbyg, drift og udvid din t-shirt-virksomhed med gratis træning, intuitive værktøjer og dedikeret support.
En print-on-demand-virksomhed vil producere og sende dine T-shirts, når ordrer kommer ind: Din rolle er at skabe originale T-shirts og andre varer med branding og unikke visuals.
"Print on demand giver dig mulighed for at sige: 'Jeg vil gerne starte et modemærke, uden at betale for lager, så jeg kan teste designs og se, hvad der fungerer,'" siger iværksætter Kamil Sattar.

Hvis der er passion og stolthed i et lokalsamfund, venter en potentiel print-on-demand t-shirt-virksomhed på at blive startet.
Hvis du ikke selv er designer, kan du ansætte en fra freelance-sider som f.eks. Fiverr, Upwork, Dribbble eller 99Designs. Du kan endda bruge mockup-skabeloner til T-shirts, så du ikke behøver at bruge penge på en fotosession for at modellere dine designs.
12. Hus- eller kæledyrspasser
Hus- og kæledyrspasning er blandt de mest tilgængelige forretningsidéer med lav investering, da du kan starte uden opstartskapital. Det gør det til en oplagt mulighed for både teenagere og voksne, der ønsker en fleksibel indtægtskilde.Du kan markedsføre dine tjenester gennem en simpel online tilstedeværelse eller tilmelde dig dedikerede platforme for hjemme- og kæledyrspleje, såsom:
- Pawshake.dk – En platform, hvor du kan oprette en profil og tilbyde dine tjenester som kæledyrspasser eller huspasser.
- Rover.dk – En international tjeneste, der også opererer i Danmark, hvor du kan finde job som kæledyrspasser eller hundelufter.
- Care.com – En bredere service, hvor du kan tilbyde kæledyrspasning samt andre tjenester som ældrepleje og rengøring.
- Handyhand.dk – En dansk platform, hvor du kan oprette en profil og finde opgaver inden for kæledyrspasning i dit lokalområde.
- Yoopies.dk – En platform, hvor du kan tilbyde dine tjenester inden for børnepasning, kæledyrspasning og hjemmehjælp.
Overvej, at nogle kæledyrspassere tilbyder tjenester på stedet, mens andre passer kæledyr i deres egne hjem.
13. Tutor
Er du god til matematik, spiller du et instrument, eller taler du flydende fransk? Så kan du tjene penge ved at undervise andre. Privatundervisning er en fleksibel måde at starte en lille forretning på, da du kan undervise både fysisk og online. Markedsfør dine tjenester i lokale Facebook-grupper eller via skoler i dit nærområde for at opbygge en kundebase. Du kan også tilbyde undervisning via danske platforme som Superprof.dk og GoTutor.dk, hvor elever aktivt søger undervisere.
14. Personlig assistent
At blive personlig assistent er en af de mest fleksible forretningsidéer med lav investering, da det kræver få opstartsomkostninger. Du hjælper virksomhedsejere med administrative opgaver som at booke aftaler, besvare e-mails og tage mødenotater.
For at finde kunder kan du netværke med virksomhedsejere på LinkedIn og markedsføre dine tjenester. Du kan også tilbyde din assistance via danske platforme som Worksome eller Handyhand, hvor virksomheder søger fleksibel hjælp.
15. Hundelufter
Hundeluftning er et sjovt og givende job, der samtidig giver dig motion. Start din hundeluftningsvirksomhed ved at undersøge, om der er specifikke regler eller forsikringskrav i dit område. Derefter kan du oprette en hjemmeside eller annoncere dine tjenester i lokale Facebook-grupper.
16. Airbnb-vært
Du behøver ikke en ekstra bolig for at blive Airbnb-vært – platformen blev oprindeligt skabt for at lade husejere leje ledige værelser ud og tjene ekstra penge. Hvis du har plads (og tilladelse, hvis du ikke ejer boligen), kan du oprette en konto på Airbnb.dk og udleje, når det passer dig.
17. Udlejning af pool
Hvis du har en swimmingpool, kan du overveje at udleje den til private arrangementer eller svømmeundervisning. Du kan markedsføre din pool gennem lokale Facebook-grupper eller opslag i nærområdet. Samarbejde med freelance-svømmeinstruktører kan også være en måde at sikre regelmæssig indkomst på, da mange instruktører søger faciliteter til deres undervisning.
18. Udlejning af baghave og jord
Hvis du har en stor, indhegnet baghave eller et ubrugt stykke jord, kan du leje det ud til byboere, der søger et sikkert og privat sted til deres hunde. Mange hundeejere har begrænset adgang til grønne områder, så din have kan være en attraktiv løsning.
For at komme i gang kan du tage billeder af din have, skrive en beskrivelse og annoncere den på lokale opslagstavler, sociale medier eller relevante online grupper. Hvis du tilføjer faciliteter som en agilitybane eller en vandlegeplads, kan du muligvis opkræve en højere pris for brugen af din plads.
19. Udlejning af bil
Hvis du ejer en bil, som du ikke bruger dagligt, kan du overveje at leje den ud og dermed tjene ekstra indkomst. I Danmark tilbyder platforme som GoMore privat biludlejning, hvor du nemt kan liste din bil til leje for timer eller dage.
Ud over almindelige personbiler er der også efterspørgsel efter specialkøretøjer. Hvis du ejer en klassisk bil, kan den udlejes til fotosessioner eller bryllupper. For at finde kunder kan du kontakte lokale bryllupsplanlæggere og fotografer for at etablere samarbejder.
Har du en autocamper eller campingvogn, kan du udleje den via platforme som MyCamper, hvor andre kan leje dit køretøj, når du ikke selv bruger det. Husk at sætte dig ind i de skattemæssige aspekter ved udlejning af køretøjer. Ifølge SKAT kan du benytte et bundfradrag, hvis du udlejer din bil, båd eller campingvogn via en indberetningspligtig platform.
20. Bager
Bliver du altid spurgt, om du vil bage kager eller søde sager til venner og familie? Hvis ja, kan du omdanne din passion til en forretning. Du kan sælge bagværk til dit lokalområde, tage imod bestillinger til fødselsdage og arrangementer eller samarbejde med lokale caféer, der vil friskbagt brød og kager, og endda via en onlinebutik.

Et godt eksempel er L’Appartment 4F baseret i Brooklyn startede som et hjemmebageri, der tog imod afhentningsordrer via Instagram; i dag er det et fysisk bageri og restaurant.
21. Rengøringshjælp
Hvis du elsker at gøre rent og har sans for detaljerne, kan en rengøringsvirksomhed være en givende måde at tjene penge på. Start lokalt ved at lave flyers til dit nabolag og annoncere dine tjenester i relevante Facebook-grupper. Hvis du leverer en høj kvalitet, kan mund-til-mund-anbefalinger hurtigt skaffe dig flere kunder på organisk vis.
For at nå et større publikum kan du – med dine kunders tilladelse – skabe korte videoer til TikTok og Instagram, hvor tilfredsstillende rengøringsvideoer ofte bliver virale. Når din virksomhed vokser, kan du udvide ved at ansætte personale, oprette en professionel hjemmeside og måske endda lancere din egen serie af rengøringsprodukter til salg online.
22. Bilvasker
Bilvask er ofte forbundet med fundraising, men det kan også være en profitabel forretning. Hvis du har plads foran dit hus eller adgang til et egnet område, kan du tilbyde bilvask og klargøring til kunder i dit lokalområde.
Du kan også samarbejde med en lokal kontorbygning for at tilbyde bilvask i deres parkeringskælder. Overvej at skabe – med dine klienters tilladelse – korte videoer til sociale medier, der viser den tilfredsstillende transformation af de køretøjer, du rengør.
Bedste virksomheder at starte med få penge
Har du få penge og ønsker at starte en lille virksomhed? Tjek disse omkostningseffektive virksomheder, du kan starte i dag.

23. Børnepasser
Efterspørgslen på børnepasning stiger, mens udbuddet falder – hvilket gør det til en oplagt mulighed for at starte en virksomhed. Hvis du nyder at passe børn og kan opfylde de nødvendige krav, kan børnepasning være en god forretningsidé med lav investering.
Dagpleje er især en fordelagtig mulighed for forældre, der gerne vil arbejde hjemmefra. Start med at undersøge de lokale regler og krav hos Børne- og Undervisningsministeriet eller din kommune for at sikre, at du opfylder betingelserne for at drive en børnepasningsvirksomhed.
24. Håndværker
De fleste kender en handyman i familien – personen, der fikser utætte vandhaner, renser tagrender eller sætter hegn op. Hvis du er den, som venner og familie altid ringer til, hvorfor så ikke gøre det til en forretning?
Markedet for småreparationer og boligforbedringer er enormt, og der er stor efterspørgsel på dygtige håndværkere. Du kan starte i det små ved at tilbyde dine tjenester lokalt og markedsføre dig via Facebook Marketplace, Handyhand.dk eller opslag i dit nærområde.
25. Livscoach
Livscoaches hjælper klienter med at navigere gennem personlige og karrieremæssige udfordringer. Hvis du er god til at lytte, kommunikere og guide andre mod deres mål, kan dette være en givende forretningsidé med lav investering.
Start med at undersøge, om der er krav om certificering i Danmark – selvom det ikke er et lovkrav, kan det styrke din troværdighed. Derefter kan du markedsføre dine tjenester via sociale medier og oprette en hjemmeside, hvor klienter kan booke sessioner. Over tid kan du udvide din forretning ved at sælge onlinekurser og arbejdsbøger, der hjælper folk med selvudvikling.
26. Konsulent
Hvis du har specialistviden eller dyb erfaring inden for et specifikt område, kan du tjene penge på at tilbyde konsulentydelser. For eksempel kan en stærk HR-baggrund gøre dig i stand til at rådgive virksomheder om rekruttering og medarbejderudvikling, mens erfaring med SEO kan bruges til at hjælpe virksomheder med at forbedre deres online synlighed.
Du kan starte din konsulentvirksomhed ved at markedsføre dine tjenester via LinkedIn, netværksarrangementer og en professionel hjemmeside. Over tid kan du udvide din forretning ved at tilbyde workshops, kurser eller skræddersyede strategiløsninger til virksomheder.
27. Nyhedsbrevsforfatter
Nyhedsbreve giver en direkte forbindelse til et engageret publikum og kan være en lukrativ forretningsidé med lav investering. Hvis du har viden inden for et bestemt område og en stærk online tilstedeværelse, kan du starte din egen nyhedsbrevsvirksomhed. Det kræver kun en e-mail-marketingplatform og en strategi for at tiltrække abonnenter. Du kan tjene penge ved at sælge sponsorater, promovere produkter eller tilbyde eksklusivt indhold via en abonnementsmodel, når din læserskare er stor nok.
28. Cykelmekaniker
Hvis du elsker at reparere cykler, kan du starte en lokal virksomhed med minimal investering. Mange cyklister har brug for reparationer og vedligeholdelse, men foretrækker en hurtig og fleksibel service frem for en traditionel cykelbutik. Markedsfør dine tjenester i lokale Facebook-grupper, via opslag i nærliggende butikker eller med en enkel hjemmeside.
Hjemmebaserede forretningsidéer
Uanset om du er interesseret i at skrive en bog, skabe digitale kurser eller administrere sociale medier for brands, er der mange muligheder for hjemmebaserede virksomheder.
- Selvudgivet forfatter
- Digital skaber
- App-udvikler
- Kaffesælger
- Oversætter
- Rejserådgiver
- Hjemmesideudvikler
- Dataindtastningsmedarbejder
- Bogholder

29. Selvudgivet forfatter
Uanset om det er kogebøger, digtsamlinger, tegneserier eller romaner, kan selvudgivelse være en spændende vej til at få dine værker ud til et bredt publikum. Med print-on-demand-tjenester kan du udgive bøger uden store produktionsomkostninger og samtidig bevare fuld kontrol over design og indhold.
Print-on-demand-bogtjenester er en sikker måde at teste vandet på og komme i gang med selvudgivelse. De giver dig også kontrol over kvaliteten og udseendet af din bog.
Platforme som BoD.dk (Books on Demand) og Saxo Publish giver danske forfattere mulighed for at udgive både fysiske og digitale bøger. Du kan også sælge dine bøger via Amazon eller din egen hjemmeside.
Hvis du vil reducere omkostningerne, kan du overveje forudbestillinger eller crowdfunding for at sikre, at der er efterspørgsel, før du trykker i større oplag. Selvudgivelse er en oplagt måde at tjene penge, især hvis du allerede har en blog eller et onlinepublikum, der er interesseret i dit indhold.
30. Digital skaber
Digitale produkter som musik, onlinekurser, podcasts og skabeloner er blandt de mest attraktive forretningsidéer med lav investering, da de ikke kræver løbende produktions- eller forsendelsesomkostninger. Det betyder, at dine marginer forbliver høje, når først produktet er skabt.
Kunsten er at finde ud af, hvad der gør et godt digitalt produkt, og hvor meget folk vil betale.
Succesen afhænger af at identificere et digitalt produkt, som folk er villige til at betale for. Det kan være instrumentale beats, stock-fotos, e-bøger, designskabeloner eller online guides, der hjælper folk med at udvikle en færdighed.
Hvis du har en kreativ eller faglig kompetence, der kan omsættes til digitale produkter, kan du opbygge en passiv indtægtskilde. Shopifys gratis Digital Downloads-app giver dig mulighed for at sælge digitale produkter lige så nemt som fysiske produkter.
31. App-udvikler
At skabe en succesfuld app kræver tid, strategi og en solid markedsforståelse. Faktisk mislykkes langt de fleste forbrugerapps, enten på grund af manglende efterspørgsel eller høje udviklingsomkostninger.
Men app-udvikling handler ikke kun om at skabe den næste store forbrugerhit. Der er et voksende marked for B2B-apps, hvor virksomheder søger effektive digitale værktøjer. Eksempelvis har platforme som Shopify App Store et konstant behov for løsninger, der kan optimere hjemmesidedesign, e-handel og forretningsdrift. Hvis du kan udvikle en simpel, men værdifuld løsning på et specifikt problem, kan du opbygge en lønsom forretning inden for app-udvikling – uden nødvendigvis at konkurrere med de store tech-giganter.
32. Kaffesælger
At sælge kaffe kan være rentabelt med et stærkt brand og den rigtige marketingplan. Ja, kaffe har en masse konkurrence, men denne multi-milliard dollar industri har mange fordele:
- En stabil kundebase med stor efterspørgsel
- Muligheden for at differentiere sig med unikke smagsvarianter eller bæredygtige løsninger
- En stærk brandingmulighed via sociale medier og online markedsføring

Folk drikker allerede kaffe – din opgave er at få dem til at vælge din kaffe. Succeshistorier som Canyon Coffee fra Los Angeles, der opnåede popularitet gennem Instagram ved at dele en livsstilsfortælling, viser, hvordan en stærk visuel identitet kan drive salget.
33. Oversætter
Taler du flydende et andet sprog? Så har du en værdifuld og efterspurgt færdighed. Som oversætter kan du arbejde med alt fra hjemmesidetekster og juridiske dokumenter til live-tolkning ved møder og konferencer.
For at skille dig ud kan du specialisere dig i et specifikt område, såsom medicinske, juridiske eller finansielle oversættelser, hvor der ofte er høj efterspørgsel. Du kan markedsføre dine tjenester ved at oprette en hjemmeside, distribuere flyers lokalt eller tilmelde dig platforme som ProZ, Danmarks Translatørforbund eller Upwork.
34. Rejserådgiver
Hvis du elsker at planlægge rejser for venner og familie, hvorfor så ikke gøre det til en forretning? Med sociale medier er det nemmere end nogensinde at nå ud til rejselystne, der kan drage fordel af din ekspertise. Som selvstændig rejserådgiver kan du specialisere dig i:
- En bestemt destination, især hvis du taler sproget og kender lokale perler
- Temarejser, såsom madoplevelser, vandreture eller forlystelsesparker
- Optimering af rejseudgifter, f.eks. booking med kreditkortpoint
- Planlægning af grupperejser, f.eks. familiesammenkomster eller polterabender
For eksempel sælger Mexico in My Pocket en 60-minutters rejsekonsultation på sin Shopify-side sammen med muligheden for at skabe en fuld rejseplan for ture til Guanajuato, Mérida, Mexico City, Oaxaca og mere.
35. Hjemmesideudvikler
Efterspørgslen på dygtige hjemmesideudviklere vokser i takt med det digitale landskab. Hvis du har kodningsfærdigheder – eller er villig til at lære dem via onlinekurser – kan du bygge en karriere inden for webudvikling.
Onlinekurser vil lære dig det grundlæggende, men øvelse er den bedste måde at forbedre dine kodningsfærdigheder på. Opbyg en hjemmeside for at vise dine færdigheder, kontakt brands, du gerne vil arbejde med, og skab en portefølje af hjemmesider og apps.
Over tid kan du specialisere dig i en niche, f.eks. bygge Shopify-butikker til e-handelsiværksættere, hvilket kan gøre din forretning mere eftertragtet.
36. Dataindtastningsmedarbejder
Virksomheder har brug for strukturerede data, og som dataindtastningsmedarbejder hjælper du med at indsamle, organisere og vedligeholde information. Hvis du er detaljeorienteret og god til systemer, kan dette være en oplagt mulighed.Start med at tilbyde dine tjenester til lokale virksomheder eller freelancere, der har brug for hjælp til at håndtere kunde- og salgsdata. Du kan også markedsføre dig via online platforme for at nå et bredere netværk af kunder.
37. Bogholder
Er du god med tal? Så kan du starte en bogholderivirksomhed, hvor du hjælper små virksomheder med at holde styr på deres regnskab og økonomi. Dine opgaver vil typisk bestå i at overvåge og registrere virksomheders konti hver måned.
Du kan have brug for en relevant uddannelse eller certificering, afhængigt af hvilke ydelser du vil tilbyde. Når du først er i gang, kan du arbejde hjemmefra og opbygge en fast kundebase. Derudover kan du skabe en passiv indkomst ved at sælge regneark, kurser eller e-bøger om økonomisk forståelse.
Unikke små forretningsidéer
Vil du gerne innovere, påvirke folks liv eller ændre spillet på et bestemt marked? Tjek disse unikke små forretningsidéer.
- Socialt ansvarlig virksomhedsejer
- Kæledyrsvirksomhedsejer
- Grundlægger af et medlemsprogram
- Virtuel eventplanlægger
- Landskabsarkitekt
- Ejer af en salgsautomat
- Personlig træner
- Personlig kok
- Måltidspreppingspecialist
- Flyttemand
- Voiceover-kunstner
- Turistguide
- Masterclass-vært
- Professionel organisator
- Personlig shopper
38. Socialt ansvarlig virksomhedsejer
At starte en nonprofitorganisation er ikke den eneste måde at gøre en forskel på. Flere virksomheder vælger en socialt ansvarlig forretningsmodel, hvor en del af overskuddet går til velgørende formål eller bæredygtige initiativer. Du kan kombinere en af de forretningsidéer med lav investering med et socialt formål ved at samarbejde med en nonprofitorganisation eller integrere donationer i din forretning. Det kan være ved at donere en procentdel af salget eller tilbyde produkter med en bæredygtig eller etisk profil.
Give & Grow Donations Shopify-appen gør det nemt at samarbejde med velgørende organisationer og integrere din mission i din virksomhed. Du kan indstille den til at donere et specifikt beløb eller en procentdel af salget, eller til at bede dine kunder om at tilføje en donation ved kassen.
39. Kæledyrsvirksomhedsejer
Kæledyrsindustrien er værd over 300 mia. USD og rummer mange muligheder for iværksættere. Du kan vælge en produktbaseret virksomhed, hvor du sælger foder, tilbehør eller legetøj, eller en servicebaseret virksomhed, hvor du tilbyder hundeluftning, træning eller pleje.
Perkie Prints laver personlige trykte kæledyrsprodukter – alt fra tøj til indrammede tryk til sjove projekter. På servicesiden tilbyder Let the Dog Out hundeluftning og "toiletpauser" til sine kunder.

40. Grundlægger af et medlemsprogram
Online-medlemskaber er en oplagt mulighed for iværksættere med et engageret fællesskab. Med en abonnementsbaseret forretningsmodel kan du skabe en stabil indtægt, hvor kunder betaler løbende for adgang til eksklusivt indhold, kurser eller tjenester.
Medlemskabsmodeller fungerer godt for mange typer virksomheder, såsom yogastudier, fitnesscentre, kunstskoler og faglige netværk. Du kan tilbyde unikt indhold, eksklusive rabatter eller online fællesskaber for at skabe værdi for dine medlemmer.
Det er nemt at starte din medlemskabsbaserede virksomhed med Shopify. Opsæt et medlemsprodukt, som du ville gøre med et fysisk produkt, og skab et navn og en beskrivelse, der fortæller folk om dine medlemstjenester.
41. Virtuel eventplanlægger
Virtuel eventplanlægning kan være en god forretningsmulighed, hvis du har flair for organisering. Efterspørgslen på online events vokser, og virksomheder søger eksperter til at arrangere digitale konferencer, webinarer, netværksmøder og uddannelsessessioner.
42. Landskabsarkitekt
Elsker du natur og udendørsdesign? Så kan en landskabsvirksomhed være en spændende mulighed. Landskabspleje handler om at forme og vedligeholde de synlige elementer i et udendørsområde, herunder græsplæner, blomsterbede og træer.
Interessen for have- og landskabspleje vokser, især blandt yngre boligejere. Da efterspørgslen ofte er sæsonbestemt, kan det være en oplagt sommerforretningsidé. Konkurrencen varierer afhængigt af området – du vil typisk konkurrere med både etablerede virksomheder og mindre lokale serviceudbydere.
43. Ejer af en salgsautomat
Salgsautomater kan være en overraskende lukrativ forretning. Selvom branchen tog et dyk under COVID-19, tyder prognoser på, at salgsautomater nu er på vej tilbage, og flere iværksættere ser potentialet i strategisk placerede automater.
For at få succes skal du vælge de rette produkter og placeringer. Højtrafikområder som indkøbscentre, togstationer og uddannelsesinstitutioner er oplagte steder. Ud over snacks og drikkevarer kan du også tilbyde specialprodukter som makeup, telefonopladere eller øretelefoner. En forretningsidé med lav investering, salgsautomater kræver minimal drift, når de først er sat op. Med den rette placering og et stærkt produktvalg kan de generere en stabil passiv indkomst.
44. Personlig træner
Hvis du elsker at træne og hjælpe andre med at nå deres fitnessmål, kan du starte en virksomhed som personlig træner. Du skal have en relevant certificering for at komme i gang, men når det er på plads, kan du opbygge en fast kundekreds, der træner med dig regelmæssigt.
For at øge din indtjening kan du supplere din service med personlige træningsplaner, ernæringsvejledning eller online coaching. Markedsfør din virksomhed i lokale Facebook-grupper, del flyers i fitnesscentre, eller opret en hjemmeside, hvor fjernklienter kan booke sessioner via videoopkald.
45. Personlig kok
Hvis du elsker at lave mad og ofte er vært for middagsselskaber for venner og familie, kan en personlig kokkevirksomhed være noget for dig.Start i det små ved at tilbyde privat madlavning for naboer eller venner, og udvid gradvist din kundekreds. For at skabe ekstra indtægtskilder kan du tilbyde downloadbare menuer, personlige måltidsplaner eller specialdesignede madoplevelser. Det kan være en fordel at specialisere sig i et bestemt køkken, diæter eller gourmetretter for at differentiere dig og opbygge et stærkt brand.
46. Måltidspreppingspecialist
Måltidsprepping er blevet utroligt populært, inspireret af succesen med måltidskasser som Aarstiderne og Skagenfood. Mange mennesker ønsker sunde og nemme løsninger i en travl hverdag, og her kan du tilbyde en skræddersyet service.
Du kan hjælpe kunder med at spare tid ved at lave færdigforberedte måltider til hele ugen og levere dem direkte til døren. For at skille dig ud kan du tilbyde specialtilpassede måltider til særlige diæter, familievenlige løsninger eller gourmetretter. Promover din virksomhed lokalt, og lever maden personligt, eller annoncer online til et bredere publikum, og send måltidskasser med post eller kurér.

47. Flyttemand
Hvis du har en varevogn eller lastbil og kan lide fysisk arbejde, kan et flyttefirma være en god forretning. For at komme i gang skal du sørge for at have de rette tilladelser og forsikringer, så du kan drive virksomheden lovligt. Opbyg derefter et navn ved at sende flyers ud, annoncere i lokale Facebook-grupper og opmuntre til mund-til-mund-anbefalinger.
48. Voiceover-kunstner
Har du en stemme, der er blødere end Morgan Freemans? Har du en behagelig stemme og en god diktion? Så kan du tjene penge som voiceover-kunstner ved at indtale reklamer, lydbøger eller onlinevideoer. For at komme i gang kan du oprette en hjemmeside, hvor du fremviser dine prøver, og tilmelde dig voiceover-platforme som Voices.com eller Bodalgo. Med en hjemmeopsætning og en god mikrofon kan du optage fra dit eget studie og arbejde med kunder globalt.
49. Turistguide
Hvis du kender din by godt og elsker at dele din viden, kan du starte en forretning som lokal turistguide. Differentier dig fra andre guider ved at fokusere på en niche, f.eks. madoplevelser, arkitektur eller historiske ture. Markedsfør dine ture online via sociale medier eller samarbejd med hoteller, hostels og rejsebureauer. Du kan også dele flyers på turistattraktioner eller tilbyde bookinger gennem din egen hjemmeside.
50. Masterclass-vært
Undervisning behøver ikke at foregå fysisk – du kan dele din ekspertise online gennem masterclasses. Uanset om du underviser i regnskab, vinsmagning, kreativ skrivning eller fotografering, er der et marked for nichebaserede kurser. Beslut, hvilken færdighed du vil undervise i, og markedsfør dine masterclasses via din egen hjemmeside, sociale medier og lokale Facebook-grupper. Du kan også bruge platforme som Teachable eller Thinkific til at sælge kurser og nå et bredere publikum.
51. Professionel organisator
Hvis du har styr på struktur og elsker at skabe orden, kan du starte en virksomhed som professionel organisator. Mange mennesker kæmper med rod i hjemmet og har brug for hjælp til at skabe systemer, der fungerer i hverdagen. Markedsfør dine tjenester lokalt gennem Facebook-grupper, flyers og mund-til-mund-anbefalinger. Du kan også udvide din indtjening ved at lave organiseringsvideoer, e-bøger eller betalte downloads med tips og metoder til at holde hjemmet ryddeligt.
52. Personlig shopper
Personlige shoppere hjælper deres kunder med at finde tøj, møbler eller smykker. Hvis du har et godt øje for mode eller indretning, kan dette være en givende måde at tjene penge på. Start med at vælge, hvilken slags personlig shopper du gerne vil være, og annoncer derefter dine tjenester lokalt via Facebook eller flyers.
Kreative små forretningsidéer
Start en spændende virksomhed, der udforsker din kreativitet og selvudfoldelse med disse idéer.
- Illustrator af plakater og kort
- Ejer af en onlinebutik
- Håndværk
- Fotograf
- Skønhedsiværksætter
- Sælger af telefontilbehør
- Udbyder af abonnementskasser
- Omsyningsspecialist
- Makeupartist
- Møbelrestaurator
- Massageterapeut

53. Illustrator af plakater og kort
Hvis du allerede har en engageret online følgerskare – f.eks. som tegneserieskaber, grafisk designer eller fotograf – har du et stærkt udgangspunkt for at sælge din kunst online.
Afhængigt af din produktionsmetode kan du omdanne dine værker til plakater, vægkunst, postkort eller lykønskningskort. Hvis du vil minimere omkostningerne, kan du bruge print-on-demand-tjenester eller digitale mockup-generatorer som Placeit, der lader dig præsentere dine designs uden at skulle investere i fysisk lager eller dyre fotosessioner.

54. Ejer af en onlinebutik
Hvis du elsker mode og at dele din sans for stil, kan du overveje at oprette en online modebutik. Du behøver ikke at blive modedesigner - du kan kuratere varer fra andre leverandører til din butik ved hjælp af dropshipping-modellen.
Opbyg din modevirksomhed ved hjælp af produkt-sourcing apps som f.eks. MyOnlineFashionStore. Efterhånden som du vokser, kan du gøre dit brand til en trendsetter.
55. Håndværk
Hvis du elsker at skabe ting med dine hænder, har du muligheden for at opbygge en håndværksbaseret forretning. Hjemmelavede produkter som smykker, keramik, strik, træarbejde og kunsthåndværk har stor efterspørgsel, især hvis du tilbyder unikke eller personlige designs.
"Jeg var 16, da jeg startede. Da jeg gik i gymnasiet, var det ret nemt at balancere det hele," siger LeiLei Secor, grundlægger af Designed by Lei, som forvandlede sin smykkehobby til en lille virksomhed. "Da jeg kom på college, behandlede jeg det, som om det var et hvilket som helst andet deltidsjob eller studiejob. Jeg satte et par timer af hver uge til at opfylde ordrer."
Mange iværksættere starter småt ved at sælge enkeltvis på bestilling eller producere et lille parti for at teste markedet. Platforme som Etsy, DBA eller Facebook Marketplace er gode steder at nå de første kunder. Over tid kan du opbygge din egen webshop og udvide, når efterspørgslen vokser.
For at gøre det lettere at drive forretningen, skal du overveje forsendelse, lagerstyring og branding. Hvis du rammer en niche med høj efterspørgsel, kan din hobby hurtigt blive en fuldtidsforretning.

56. Fotograf
Brænder du for fotografering? Så kan du gøre din passion til en fotovirksomhed. Ud over bryllupper og kommercielle kampagner er der mange andre muligheder for at tjene penge på billeder: Du kan nemt oprette en butik og sælge tryk, plakater, NFT'er og mere. Eller du kan sælge dine fotos på sider med stock-fotos.
57. Skønhedsiværksætter
Skønhedsindustrien oplevede enorm vækst under pandemien, og tendensen fortsætter. Hvis du har en passion for skønhed og velvære, kan du starte din egen virksomhed med kosmetik, hudpleje eller velværeprodukter.
Nogle produktidéer med høj efterspørgsel er:
- Personlige plejeprodukter som naturlig håndsæbe og ansigtsolier
- Hjemmespa-ritualer, f.eks. ansigtsmasker og aromaterapi
- Skønhedsteknologi, herunder massagepistoler og smarte spejle
For at skille dig ud kan du målrette en specifik niche, f.eks. vegansk hudpleje, hårpleje til krøllet hår eller teenagemakeup. Du kan sælge dine produkter via en webshop, sociale medier eller abonnementsbokse for at opbygge en loyal kundebase.
58. Sælger af telefontilbehør
Fordi så mange mennesker ejer mobiltelefoner, er der et enormt marked for telefontilbehør, som du kan tilpasse til en bestemt niche for at printe on demand, lave i hånden eller sælge via en dropshipping-model.
Nogle telefontilbehør, du kan sælge, omfatter:
- Telefoncovers
- Bil- og skrivebordsholdere
- Stativer
- Vedhæng
- Ørepropper/hovedtelefoner
- Bluetooth-højttalere
- Bærbare opladere
- Trådløse opladere
Når du annoncerer dine telefontilbehør til salg, skal du huske at angive, hvilke enheder de er kompatible med. Detaljer som modelnumre og størrelser hjælper kunderne med at vælge det rigtige produkt og undgår unødvendige returneringer. Sådan undgår du også nemmere dårlige kundeoplevelser.
59. Udbyder af abonnementskasser
Hvis du ikke vil skabe dine egne produkter, kan du kuratere dem. En af de bedste forretningsidéer med lav investering er at sælge abonnementskasser med udvalgte produkter inden for en bestemt niche.
Du kan sammensætte abonnementskasser til næsten enhver målgruppe. Et populært koncept er at præsentere lokale handlende og håndværkere gennem specialkasser. Andre idéer inkluderer yoga, ølbrygning, bæredygtige produkter eller kæledyrstilbehør.

Ligesom medlemskaber er abonnementer gode forretningsidéer at starte, fordi de skaber en tilbagevendende indtægtsstrøm. Klienter skal aktivt opsige deres abonnement, hvis de ikke ønsker at fortsætte med at betale for det.
Abonnementer egner sig også godt til samarbejde. Når du kuraterer produkter fra forskellige handlende, får du ikke kun et varieret udvalg, men også adgang til deres publikum – en hel gruppe af potentielle nye abonnenter.
60. Omsyningsspecialist
Skrædderi og omsyning vil altid være efterspurgt. Hvis du er dygtig med en symaskine, kan du opbygge en forretning ved at tilbyde oplægning, reparation og tilpasning af tøj. Start i det små ved at hjælpe venner og naboer, og udvid gradvist dit tilbud til kjolesyning, specialdesigns eller tekstilopdateringer.
61. Makeupartist
Hvis du elsker makeup og nyder at fremhæve andres skønhed, kan du starte en forretning som makeupartist. Du kan tilbyde dine tjenester til bryllupper, fotoshoots eller særlige begivenheder og vælge, om du vil arbejde lokalt eller rejse for at opbygge din kundekreds. For at tiltrække kunder kan du markedsføre dig via Facebook-grupper, en hjemmeside eller flyers, hvor potentielle kunder kan se dine tidligere looks og booke dine tjenester.
62. Møbelrestaurator
Upcycling og møbelrestaurering er blevet populært, da flere ønsker unikke og bæredygtige løsninger til deres hjem. Hvis du nyder at restaurere gamle møbler, kan du opbygge en forretning ved at købe brugte møbler fra genbrugsbutikker eller privatpersoner, istandsætte dem og sælge dem videre. Alternativt kan du tilbyde kunder at upcycle deres eksisterende møbler. Du kan markedsføre din service på Facebook Marketplace, DBA eller via en webshop.
63. Massageterapeut
Uddannede massageterapeuter er altid i høj efterspørgsel. Der er tre måder, du kan drive din massagevirksomhed på:
- Besøg klienters hjem for at give massage.
- Åbn en salon, hvor klienter kan komme til dig.
- Arbejd på kontraktbasis for en kiropraktor, salon eller akupunktør.
Du skal bruge en kvalifikation for at komme i gang, men når du først er sat op, kan du udvide din liste over tjenester til at omfatte andre skønheds- og afslapningsbehandlinger.
Fysiske små forretningsidéer
Disse forretningsidéer kan appellere til dem, der nyder ansigt-til-ansigt-interaktioner, da de kræver en personlig touch og fysisk tilstedeværelse for at lykkes.

64. Bed and breakfast
At åbne en B&B er ikke en lille bedrift, men hvis du har drømt om at skabe et hyggeligt sted for rejsende at bo, kan det være forretningsidéen for dig. Du skal bruge et stort nok sted for at komme i gang, men derefter kan du bestemme, hvordan du vil temaere din B&B, hvilke pakker du vil tilbyde, og hvordan du skaber en indbydende oplevelse, der får gæsterne til at vende tilbage.
Du kan starte en B&B alene, men det er også en god familieforretningsidé, især hvis du bor i eller i nærheden af din B&B.
65. Delikatesseforretning
Hvis du specialiserer dig i en bestemt type mad (eller bare elsker et specifikt produkt), kan du overveje at åbne en dedikeret fødevarebutik. Uanset om det er ost, vin, specialøl eller olivenolie, kan du skabe et kommercielt knudepunkt for ligesindede kunder til at dele din passion. Du kan bruge din butik til at afholde relevante begivenheder, f.eks. vinsmagning eller ostefremstilling, for ekstra indkomst.
66. Food truck
Food trucks koster mindre forud end restauranter. Gør dig klar til succes ved at indsnævre dine tilbud til et specifikt køkken eller en bestemt madtype - husk, at du har begrænset plads i en food truck.
Hvis du ikke kan købe en truck forud, kan du altid lease en fra et firma som Food Truck Group for at komme i gang. Hvis du har succes, kan du åbne en restaurant senere, ligesom The Cheese Bar gjorde.
67. Café
Gør din kærlighed til kaffe til en fysisk café. Vælg at investere i en franchise eller starte en café fra bunden. Når du først er sat op, kan du differentiere din virksomhed ved at afholde interne begivenheder, tilbyde specialtilbud og gøre den til et værdifuldt knudepunkt for lokalsamfundet.
68. Papirforretning
Hvis du elsker snail mail, bullet journaling eller kreativt håndværk, kan du overveje at starte en papirforretning. Papirvarer som notesbøger, postkort og klistermærker er små og lette, hvilket betyder, at du ikke behøver meget lagerplads eller et fysisk butikslokale for at komme i gang.
Mange starter med en webshop, hvor de sælger unikke papirprodukter, og udvider derefter til en fysisk butik, når forretningen vokser. Du kan også samarbejde med en boghandel eller en café, hvor dine produkter kan sælges i en lille sektion af deres butik.
For at tiltrække kunder kan du bruge Instagram og TikTok til at dele videoer af dine produkter, vise pakkeprocessen og inspirere kunder til at bruge dine varer kreativt.
69. Vintagebutik
I 2023 nåede markedet for brugt tøj i USA 43 mia. USD – en stigning fra ca. 23 mia. USD i 2018, ifølge en rapport fra ThredUp. Forbrugerne er i stigende grad tiltrukket af at handle second hand-produkter som en måde at reducere deres negative påvirkning på miljøet, mens de stadig sparer penge og udtrykker deres unikke stil.
I stedet for at forsøge at sælge alle second hand-produkter under solen, skal du finde en niche, der taler til dine interesser. For eksempel kan du sælge brugt børnetøj og legetøj, arvesmykker eller Y2K-dametøj. Happy Isles sælger vintage brudekjoler fra sine showrooms i Los Angeles og New York sammen med tilbehør i sin Shopify-butik.
70. Hundefrisør
Hvis du elsker hunde, kan du overveje at åbne en hundefrisørvirksomhed. Du har brug for lidt kapital for at starte med at klippe hunde i deres egne hjem - senere kan du opgradere til en mobil hundefrisørstation og til sidst et fysisk sted.
Folk elsker at se på hundebilleder og -videoer på sociale medier, så du kan promovere dit arbejde ved at dele før-og-efter-billeder af dine hunde-klienter. Hundefrisering giver dig også mulighed for at sælge fysiske og digitale produkter, f.eks. hundeshampoo og børster eller onlinekurser om vedligeholdelse af en hunds pels mellem besøg.
Sådan starter du en lille virksomhed
For at starte en lille virksomhed skal du have en plan samt en drøm. For at sætte hjulene i gang skal du følge disse trin:
- Brug din tid klogt: Find en balance mellem ambition og realisme, så din forretningsidé passer til din hverdag.
- Identificer en ny forretningsidé: Dette kan komme fra dine personlige interesser, en markedsmulighed, en oplevelse - hvor som helst, virkelig.
- Test din forretningsidé: Undersøg, om der er efterspørgsel – er folk villige til at betale for dit produkt eller din service?
- Find et firmanavn: Et stærkt navn skal være kort og simpelt, mindeværdigt og originalt. Hvis du har brug for hjælp, kan du bruge et værktøj til at skabe et virksomhedsnavn.
- Lav en plan: Din forretningsplan er afgørende for at holde din virksomhed på sporet samt for at sikre partnere, investorer, långivere og mere.
- Forstå virksomhedsøkonomi: Åbn dine bankkonti til virksomheden, sikr finansiering, og opsæt stærke bogførings- og regnskabsprocesser.
- Udvikl dit produkt eller din tjeneste: Den sjove del! Dette er, hvor du bringer din produkt- eller serviceidé til live.
- Vælg en virksomhedsstruktur: Afvej juridiske og økonomiske hensyn, f.eks. om du vil være enkeltmandsvirksomhed eller ApS.
- Undersøg licenser og regler: Sørg for at overholde dansk eller international lovgivning og branchekrav (alt efter, hvor du sælger) for at undgå problemer senere.
- Vælg dine softwaresystemer: Regnskab, e-mail, annoncer, projektledelse - du har brug for en hel teknologistak for at drive din virksomhed.
- Find en virksomhedsplacering: Identificer, hvor du kan åbne en butik baseret på plads, detailbehov og opfyldelsesbehov.
- Planlæg arbejdsbyrde og teamstørrelse: Hvis du planlægger at udføre alt arbejdet selv, er du begrænset af den tid, du har til rådighed til at investere. Hvis du planlægger at ansætte hjælp, skal du tage højde for disse omkostninger - samt den tid, det tager at finde og onboard freelance-medarbejdere eller ansatte.
- Lancer din virksomhed: Udnyt dit netværk, skab buzz med kampagner, og test betalte annoncer for at sprede budskabet om din nylancerede virksomhed.
Generering af små forretningsidéer
Der er mange måder at udvikle rentable forretningsidéer på. Nogle gange opstår en god idé fra en dårlig oplevelse – måske har du stødt på en virksomhed, der kunne gøres bedre, og du ved, hvordan du ville løse problemet. Andre gange handler det om at identificere et hul i markedet. Er der efterspørgsel på et produkt eller en service, som ingen tilbyder? Hvis ja, kan du være den første til at udfylde behovet.
Nogle af de bedste idéer kommer også ud af hverdagens øjeblikke – i brusebadet, på en gåtur eller lige før du falder i søvn. Hold øjne og ører åbne, og skriv dine idéer ned, når de opstår!
Brainstorming af forretningsidéer
Hvis du føler dig fastlåst, kan det hjælpe at oprette en brainstorming-tavle, enten fysisk eller digital. Skriv alle dine idéer ned, når de opstår, og vend tilbage til dem senere med friske øjne.
Der er også værdi i at involvere andre. Tal med venner, familie eller kolleger, og brug deres input til at finde nye perspektiver. Hvis du allerede har en kundebase eller følger på sociale medier, kan du spørge dem, hvilke produkter eller services de savner. Brug også online research til at finde inspiration – se, hvad folk søger efter, hvilke trends der vokser, og hvilke problemer der mangler løsninger. Start bredt, og finpuds derefter din liste, så du kan fokusere på de mest lovende idéer.
Beskyttelse af små forretningsidéer
De fleste virksomhedsejere har et par muligheder, når det kommer til juridisk beskyttelse af deres små forretningsidéer, både nu og i fremtiden. Den rigtige afhænger i høj grad af de typer virksomheder, du taler om.
- Ophavsret: Ophavsret beskytter din intellektuelle ejendom, hvilket betyder, at andre ikke kan bruge den uden din tilladelse. Dette gælder for tekst, kunst, fotografering, musik, grafisk design og lignende medier.
- Varemærke: Varemærkeregistrering er en anden beskyttelse af intellektuel ejendom. I bund og grund "ejer" du et ord, en sætning, et logo, et symbol eller et design - hvilket forhindrer andre i at bruge det.
- Patent: Patenter gælder for opfindelser - et patent forbyder andre at fremstille, sælge eller bruge din opfindelse i deres virksomhed i en periode.
- Fortroligheds- og hemmeligholdelsesaftaler (NDA'er): Disse juridiske dokumenter forbyder folk at dele information, som beskrevet i NDA'en.
- Konkurrenceklausul: Hvis du ansætter medarbejdere eller entreprenører, kan du få dem til at underskrive dette dokument, som forhindrer dem i at arbejde med direkte konkurrenter.
- Work-for-hire-aftale: Et andet dokument – det er kun til ansatte – som betyder, at alt arbejde, de udfører under deres ansættelse, tilhører arbejdsgiveren, ikke den enkelte.
Finansiering af en forretningsidé
En af de største udfordringer ved at starte en virksomhed er at skaffe den nødvendige kapital. Heldigvis findes der flere måder at finansiere din forretningsidé med lav investering på:
- Små virksomhedslån: Banker og erhvervslån kan hjælpe med opstartskapital. I Danmark kan du undersøge muligheder som Vækstfonden, lokalbanker eller erhvervskreditordninger.
- Investorer: Hvis din idé har stort vækstpotentiale, kan du pitche din virksomhed til investorer, der søger nye projekter at støtte.
- Crowdfunding: På platforme som Booomerang.dk, Coop Crowdfunding eller Kickstarter kan du samle finansiering fra mange små bidragsydere, som tror på din idé.
- Finansier det selv: Hvis du har opsparing eller kan starte småt, kan du selv finansiere din virksomhed for at undgå gæld. Dette er ofte en realistisk mulighed for digitale eller servicebaserede forretningsidéer.
Har du din forretningsidé?
Med de nyeste digitale værktøjer er det lettere end nogensinde at starte en succesfuld virksomhed uden at skulle bekymre sig om lager, butikslokaler eller komplekse logistikløsninger.
De små forretningsidéer ovenfor kan enten implementeres, justeres eller kombineres, så du skaber en virksomhed, der passer til dine unikke kompetencer og interesser. Vejen til selvstændighed kan være udfordrende, men med dedikation, strategisk planlægning og den rette viden kan du opbygge en virksomhed, der holder i mange år frem.
Fra førstegangssælgere til globale detailhandlere, Shopify fungerer for alle. Se abonnementer og priser.
Ofte stillede spørgsmål om forretningsidéer med lav investering
Hvad er de mest succesfulde forretningsidéer med lav investering for små virksomheder?
De mest succesfulde små forretningsidéer kombinerer virksomhedsejernes færdigheder og passioner med enkle, praktiske kundeløsninger. For eksempel gør ejere af e-handelsbutikker og food truck-operatører det nemt for kunder at få adgang til ønskelige produkter. Ligeledes øger onlinekurser adgangen til uddannelse. Kæledyrsvirksomheder og personlige wellnesstjenester kan også blomstre ved at betjene forbrugernes livsstilstendenser.
Hvad er de 10 bedste små virksomheder at starte?
At starte en virksomhed, der er i overensstemmelse med online forbrugertendenser, kan føre til succes. Overvej disse topkandidater:
- Dropshipping af populære produkter
- Tilbyde print-on-demand-tøj
- Sælge digitale produkter som e-bøger eller kurser
- Blogge om nicheemner
- Tilbyde freelance-tjenester som f.eks. grafisk design eller skrivning
- Fremstille hjemmelavede produkter til salg online
- Skabe indhold til podcasts eller YouTube
- Blive affiliate marketingmedarbejder
- Tilbyde kæledyrspasningstjenester eller sælge kæledyrsprodukter
- Drive en online tøjbutik
Hvad er de nemmeste forretningsidéer med lav investering at starte?
Onlinevirksomheder er tilgængelige for nye iværksættere på grund af lave overheadomkostninger og evnentil at nå ud til et bredt publikum hurtigt. Eksempler på online forretningsmodeller omfatter dropshipping, salg af digitale produkter eller levering af freelance-tjenester. Andre fordele ved onlinevirksomheder omfatter minimale behov for fysisk lager, fleksible arbejdspladser og skalerbare marketingstrategier.
Hvad er en god første lille virksomhed at starte?
En god første lille virksomhed matcher dine færdigheder og interesser med en lav startinvestering. For eksempel kan det være ideelt at lancere en freelance grafisk design-tjeneste, hvis du har grafisk design-færdigheder. Se efter forretningsidéer, du kan starte hjemmefra med tilgængeligt, billigt udstyr som f.eks. software. Dette giver dig mulighed for at holde omkostningerne nede, mens du opbygger en kundebase.
Hvordan skaber jeg en unik lille virksomhed?
For at skabe en unik lille virksomhed skal du identificere en niche med et uopfyldt forbrugerbehov. Dette kan være et område, du brænder for, eller har erfaring inden for. Tilbyd karakteristiske produkter eller tjenester, der skiller sig ud ved at give nye løsninger eller gennem unik branding, der resonerer med dit målpublikum. For eksempel, hvis du er en vegansk bager, der regelmæssigt deler opskrifter og bemærker, at dit lokalsamfund mangler et vegansk bageri, kan dette være en unik lille forretningsidé.
Hvilke små virksomhedstjenester er i høj efterspørgsel?
Der er fortsat efterspørgsel efter tjenester, der understøtter virksomheders digitale marketing og onlineaktiviteter. Disse omfatter:
- Freelance-skrivning og indholdsskabelse
- Specialiseret rådgivning inden for marketing og SEO
- Webudviklingstjenester
- Oversættelses- og lokaliseringstjenester
- Regnskab og økonomisk rådgivning